Annonce
Esbjerg

Åbenlyst salg: Narko fundet hos patient på psykiatrisk afdeling

Politiet måtte ransage på psykiatrisk afdeling i Esbjerg. Arkivfoto: Eskil Lyngsøe
Politiet i Esbjerg fandt 3,3 gram amfetamin på en 23-årig  patient.
Annonce

Esbjerg: Politiet måtte stoppe åbenlyst salg af narko på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg, Spangsbjerg Hospital, tirsdag aften.

Personalet havde tilkaldt politiet, fordi der foregik salg på afdeling F. Her har de indlagte dobbeltdiagnoser i form af psykisk sygdom og et misbrug af stoffer eller alkohol.

Det er ikke et krav for at blive indlagt, at man er fri af stofmisbrug.

Patienterne kan samtidig forlade hospitalet  - og dermed købe stoffer, som de kan tage med tilbage. Formentlig køber patienterne ind til hinanden ude i byen eller handler indbyrdes på afdelingen.

Politiet fandt 3,3 gram amfetamin på en 23-årig indlagt mand tirsdag aften, hvorefter han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han tilstod besiddelse af stoffet.

Politiet har tidligere fundet ti gram amfetamin på afdelingen, men her lykkedes det ikke at finde ejeren, så ingen blev sigtet dengang.


Politiet har tidligere fundet ti gram amfetamin på afdelingen

Fra artiklen


Afdeling F er en hjælp til psykisk syge misbrugere, som tidligere ikke kunne få hjælp af psykiatrien på grund af deres misbrug.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Trekantområdet

Covid-19: Smittetal stiger mere i Fredericia end i nabokommuner

Annonce