Annonce
forside

Åbent brev til politikere i udvalg

Læserbrev: Vi skriver til jer, da vi her på Hellevadvej har et stort problem - vi har siden 2010, hvor vi flyttede hertil, kæmpet for at få en cykelsti og/eller vejbump, chikaner og - meget nødvendigt - nedsættelse af hastigheden.

Her er meget og tung trafik, og de fleste biler kører alt for stærkt. Der burde også være overhaling forbudt, da mange biler overhaler i byområdet og meget tæt på lyskrydset.

Det er med livet som indsats at cykle og gå mellem Rødekro og Hellevad. De unge familier med barnevogn kan faktisk ikke gå tur uden at skulle køre i bil. Det er simpelthen for farligt. For det første er det rigtigt ærgerlig og træls, at man ikke kan tage cyklen i stedet for bilen, dels er der mange børn og unge mennesker, der forhindres i at deltage i forskellige fritidsaktiviteter, da de unge fra Hellevad jo skal til Rødekro (svømmehal og sportshaller).

Nu har Appel påbegyndt sit byggeri i Kassø. Det medfører, at der direkte forbi vores vinduer hver dag mellem 7.00 og ca. 16.00 kører den ene store og tungtlastede lastbil forbi efter de - måske år.

Der skal ske noget. Hvis vi dagligt - ud over det er livsfarligt at færdes på vejen - skal udsættes for denne larm, ved jeg ikke hvad, det ender med. Det er ganske forfærdeligt at være udsat for hver eneste dag.

Vi forventer at høre fra jer snarest.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce