Annonce
Læserbrev

Åbent brev til PostNord Danmark

Læserbrev: Når PostNord lyver og gør som det passer dem.

Normalt starter man et brev med "Kære …" men det kan jeg ikke, da der ikke er noget kært over denne modtager. Jeg har igennem længere tid klaget over leveringer af pakker på min adresse.

Leveringer som jeg betaler ekstra for, og som derfor burde leve op til almindeligt reglement.

Men nej, igen og igen har jeg klaget. Igen og igen er jeg udsat for jeres smalltalk og igen og igen er jeg udsat for, at I ikke får tjekket op på jeres service - samt jeres medarbejdere.

Sågar et sagsanlæg har jeg gjort jer opmærksom på, da det jo ikke kan være rigtigt, at posten blot smider - og ja, i ordets bogstaveligste forstand - smider pakker på trappen og så lader 7 og 4 være lige. Og jeg har endda Flexmodtagelse, med henvisning til skuret i det tilfælde, at jeg ikke skulle være hjemme. Men da jeg modtager mail om, at en levering vil foregå næste dag, ja så forventer jeg jo, at der bliver ringet på, og at leveringen foregår som den skal.

Hvorfor skal jeg (handicappet/gangbesværet), der altid er hjemme, behandles på denne måde, tænkte jeg. Derfor gik jeg ind på jeres profil på Facebook. Uha, det er jo så ikke blot mig, der bliver behandlet på den måde. Det vælter frem med oplysninger om forsvundne pakker, leveringer der er som det jeg beskriver, og der er oplysninger om, at posten ikke har været der, men alligevel sender mail om, at levering ikke har kunnet finde sted, da der ikke har været nogen hjemme.

Det, der også er utroligt, er, at vi alle betaler for jeres arbejde. Det gør vi via skatten, da I jo er statsfinansieret. Skatteyderne i Danmark poster penge i et firma, der blot læner sig tilbage og ikke yder noget som helst for de mange millioner af kroner der bliver pumpet ind i dette firma.

Hvor længe endnu, spørger jeg mig selv om. Hvor længe endnu skal vi som borgere finde os i dette?

Da jeg handler rigtig meget via internettet, vil jeg fremover ikke benytte mig af de salgssteder, der kun har PostNord som leveringsmulighed.

Jeg vil også skrive til disse salgssteder, at jeg ikke længere vil være blandt deres kunder, da der ikke er valgmulighed for levering. Eksempelvis GLS, Bring, DAO og mange andre der endda kan gøre det billigere end PostNord.

Jeg vil opfordre andre til at gøre det samme, så kan det være, der kommer en effekt, når salgssteder også mister deres kunder.

Det er så nemt med jeres lille dims i hånden at trykke på knappen med "Ingen levering - Ingen hjemme" - selvom I slet ikke har været på leveringsstedet.

Men I skal huske på, at det har en negativ effekt på jeres om dømme og dermed også jeres statsfinansierede firma.

Stod det til mig, så var I blevet taget af statsfinansieringen, og I skulle dermed selv sørge for jeres indtjening. Så tror jeg, at der ville komme andre boller på suppen. Jeg tror, at I ville blive obs på, hvordan I behandler jeres kunder, og I ville blive obs på, om jeres medarbejdere yder det, de bliver betalt for.

Nu sidder der nok nogle læsere og får kaffen galt i halsen, men ser I, kære læsere, der er rigtig mange, der bliver behandlet som skidt af PostNord, og det er det jeg gør opmærksom på. Det er muligt, at der er mange, der er tilfredse med PostNord, men derfor har jeg ret til at yde kritik, når jeg slet ikke er tilfreds.

Jeg betaler nemlig også skat, selvom jeg er førtidspensionist.

Så PostNord, vågn nu op og få rettet op på jeres meget dårlige omdømme og service.

For at gøre det lettere for posten, har jeg sat dette op på min dør:

"Til Posten

Brug dog dørklokken, når du skal levere pakker. Jeg ER jo hjemme ALTID!!! Dørklokken er lige der, for pokker."

Annonce
For at gøre det lettere for posten, har Robina Ravn sat dette skilt op på sin dør.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce