x
Annonce
forside

Åbent brev til Varde Kommune

Læserbrev: Jeg kunne i Ugeavisen den 26. december 2017 læse, at ny skole ved Varde Fritidscenter skal hedde Frelloskolen. Jeg må indrømme - som Jørgen Klemmensen i samme udgave af Ugeavisen - at jeg blev noget forundret over at læse denne beslutning.

Jeg har forsøgt at finde argumentet for beslutningen på kommunens hjemmeside, men som jeg ser det, er beslutningen truffet på et lukket punkt. Det er derfor umuligt at se hvilke argumenter, der kan tale for, at Frello skal bruges i Varde, når han rettelig kommer fra Skyhede ved Outrup. I avisen nævnes han som et kendt bysbarn. Men er han det?

Og hvorfor er det kun elever og medarbejdere på den nye skole, han skal inspirere? Jeg har selv haft børn på Outrup Skole og er da af den opfattelse, at de mange kopier af hans værker, der hang i skolens aula, har præget såvel elever som medarbejdere her - også uden at skolen hed Frelloskolen.

Jeg synes, det er fint, at Varde Kommune er stolte af Frello. Jeg er også selv fascineret af hans univers og malerkunst. Men hvis Varde Museum ikke havde haft en Frello-interesseret Ole Faber, hvor var relationen mellem Frello og Varde By så? Når man ikke kender baggrunden for beslutningen, virker det som om, at man ikke har andre gode navne i Varde By, der kan bruges.

Hvis Varde Kommune ønsker at promovere Frello, mener jeg, det bør ske i forbindelse med museets Frello-aktiviteter eller - allerhelst - i forbindelse med projekter i Outrup. Her giver det mere mening!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Kolding

Se byrådets møde live på Facebook

Annonce