Annonce
Sønderborg

Åbner eller fortsat lukket: Flere fitnesscentre er usikre

Indehaver af Sønderborg City Fitness Hassan Badran har fået dekoreret sit center under nedlukningen og er klar til at tage imod sine medlemmer fra på torsdag. Arkivfoto: Katrine Lund Walsted
Det er igen muligt at få sved på panden i fitnesscentre fra den 6. maj, men flere indehavere er endnu usikre på, hvorvidt deres center åbner.

Sønderborg: Løbebånd, håndvægte og spinningcykler.

Alt udstyret har hos City Fitness i Sønderborg stået ubrugt i mange måneder, men kan fra torsdag den 6. maj bruges igen, når medlemmerne må vende tilbage.

Stod det til ejer af City Fitness Hassan Badran, åbnede han med det samme.

Annonce

- Vi er klar også til at tjekke coronapas. Det, havde jeg forberedt mig på, ville blive et krav. Derfor har jeg sørget for, at centeret er bemandet i alle åbne timer, siger han.

De ekstra udgifter, som coronapasset medfører, ærgrer Hassan Badran, men alternativet er ifølge ham værre. For medlemstallet er faldet markant under anden nedlukning. Han oplyser, at omkring 250 til 300 medlemmer er forsvundet.

- Selv om det ekstra personale og restriktionerne vil have økonomiske konsekvenser, kan det kun svare sig at åbne. Mange vil nok også beholde deres medlemskab i bero, fordi de først vil komme igen, når de er vaccineret, siger Hassan Badran og fastslår samtidig, at han virkelig har set frem til at kunne åbne igen.

Det bekymrer ham ikke, at de endelige retningslinjer endnu er ukendte. Han forsikrer, at hans center kommer til at leve op til dem.


Mange træner i vores friområder og er vant til bare at gå ind, så der er mange spørgsmål, der skal besvares. Rengøring- og afstandskrav kender jeg heller ikke

Palle Hyldgaard Olsen, indehaver af Crossfit Sønderborg


Fitness Syd og Fitness World genåbner også på torsdag, mens Sydals Fitness slår dørene op for første gang. Derfor er ejer Martin Knudsen spændt på, under hvilke forudsætninger det bliver.

- Jeg har ingen plan fra tidligere, der kan hives op fra skuffen, siger han og konstaterer, at der er meget at sætte sig ind i.

Afventer krav

Det er langt fra alle, der er lige så klare i deres udmelding, som Hassan Badran. Hos Loop, Sport og Fitness i Augustenborg og Shir o Khan afventes de endelige retningslinjer.

Alle arbejder på højtryk for at blive klar, lyder det fra Inger Krohn, der er indehaver af Shir o Khan, som heller ikke har haft åbent før.

- Hele trænerstaben og instruktørerne er så klar, men vi vil ingen risici tage. Det skal være en tryg oplevelse at komme hos os, siger hun.

Noget af det, hun tirsdag formiddag havde travlt med at undersøge, var, hvordan hun får fundet ekstra personale til at tjekke coronapas.

- Vi kan ikke have åbent, som vi gerne vil, når der skal være bemanding hele tiden. Derfor er jeg ved at finde ud af, hvilke timer som vil være mest attraktive for vores medlemmer at træne i, siger Inger Krohn.

Hun er også usikker på, om retningslinjerne gør det muligt at byde velkommen på centerets mange hold.

Annonce

Udskyder åbning

Beslutningen om, at landets fitnesscentre må lukke medlemmer ind, blev taget natten til tirsdag af flere partiledere på Christiansborg efter mange timers forhandlinger om den næste fase af genåbningen.

Og det korte varsel har indehaver af Crossfit Sønderborg, Palle Hyldgaard Olsen, taget konsekvensen af.

Her bliver det først muligt at komme og træne fra lørdag den 8. maj klokken ti.

- Vi skal have helt styr på retningslinjerne samt kontrol af coronapas, siger han og lægger ikke skjul på, at det giver ham udfordringer.

- Mange træner i vores friområder og er vant til bare at gå ind, så der er mange spørgsmål, der skal besvares. Rengøring- og afstandskrav kender jeg heller ikke, forklarer Palle Hyldgaard Olsen.

Derudover skal han også have fat i en del af sine vægte igen. De og andet udstyr har været udlånt til medlemmer under nedlukningen.

Annonce
Sønderborg For abonnenter

Nekrolog: Hans Peter er stået af hesten

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Marcos forældre takker nej til tilbud om nyt bosted: Myndigheder kan beslutte at flytte døende søn alligevel

Sydjylland For abonnenter

Råddent arbejdsmiljø plager stadig ungdomspsykiatri: Ansatte bliver mobbet på jobbet og stoler ikke på ny ledelse

Varde

Varehus får bøde på 20.000 kroner for beskidt køler til frugt og grønt: Den var ellers lige skilt ad og desinficeret

Sydjylland

Kun to ud af ti kommuner vækker corona-bekymring - men tre mennesker er døde med sygdommen

Aabenraa

Hjørnets fremtid er på spil: Her er planen for lukket værtshus

Haderslev For abonnenter

Se her, hvorfor kommunen valgte at politianmelde Sundplejen og læs advokatens svar

Sønderborg

Kræft satte Bennos drøm på standby: Nu har han åbnet sin ølbutik

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sydjylland

Region Syddanmark politianmeldt igen: Risikerer stor bøde efter sløseri med tusindvis af personfølsomme oplysninger

Kultur For abonnenter

Tv-klumme: Ud med taberne - vi gider dem ikke på tv

Podcast

Lyt: Høner brækker knogler -  Det er barskt!

Haderslev For abonnenter

Mistillid og anspændt forhold endte med kontraktophævelse og politianmeldelse

Billund For abonnenter

Per Langvad nåede ikke at høre klokkespillet i Grindsted Kirke: Døde efter blot tre ugers kræftsygdom

Annonce