Annonce
Esbjerg

Åbning af Esbjerg Street Food er udsat

Dan Lia Christensen må udskyde åbningen af Esbjerg Street Food på ubestemt tid på grund af corona-situationen. Arkivfoto: André Thorup
Frygten for coronavirus udsætter også åbningen af Esbjerg Street Food. Det er uvist, hvornår esbjergenserne kan gå ombord i de syv madboder i Kongensgade.
Annonce

Esbjerg: Der var lagt i ovnen til et brag af en åbningsfest af Esbjerg Street Food fra fredag den 27. marts med levende musik og events og præsentation af de nye lokaler og de syv spændende madboder.

Men esbjergenserne må væbne sig med tålmodighed.

Ligesom så mange andre begivenheder og arrangementer har frygten for smitte og udbredelse af coronavirus aflyst åbningsfesten.

- Vi vil selvfølgelig følge de anvisninger, som statsministeren er kommet med, og vi udskyder derfor åbningen af Esbjerg Street Food på ubestemt tid. Det har selvfølgelig kæmpe betydning for vores personale og vores stadeholdere, men vi vil ikke udsætte Esbjergs befolkning for en stor smittefare, siger Dan Lia Christensen, der er manden bag Esbjerg Street Food, i en videomeddelelse på Facebook.

- Vi vil selvfølgelig følge de anvisninger, som statsministeren er kommet med, og vi udskyder derfor åbningen af Esbjerg Street Food på ubestemt tid.

Dan Lia Christensen

Annonce

Syv madboder

Han har sammen med sine håndværkere kæmpet hårdt for at gøre stedet klar til åbning, og nu får de lidt ekstra tid til at finpudse de sidste detaljer.

- Det er et stort sted hernede, og der kan være rigtig mange mennesker. Vi følger de anvisninger, der måtte komme i denne her forbindelse, og jeg håber, at I alle vil støtte op om os, når vi på et tidspunkt kan åbne, når vi kommer på den anden side af alt det her, fortsætter Dan Lia Christensen i meddelelsen.

Det nye Esbjerg Street Food får syv madboder, og de seks af dem er blevet offentliggjort.

Det drejer sig om pita fra Butcher, pandekager fra Blusette, Tapas and More, Marrakech, Anarchy Burger og senest pizza fra 400 Grader. Navnet på den sidste bod er ikke afsløret endnu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

Riddersholm: - Jeg deler spillernes følelse. Vi er enormt skuffede

Annonce