Annonce
Billund

"Ålandet" mellem Herning og Grindsted kan blive ny turistdestination

Man kan møde både skønhed og forfald i Skovsnogen. Foto: Annette Bruun Jarl

Borgergruppe på tværs af Herning og Billund kommuner arbejder på at skabe en ny turistdestination. Udgangspunktet er Skulpturparken Skovsnogen og åerne, der binder hele området sammen.

Sdr. Omme: En borgergruppe på tværs af kommunegrænser arbejder lige nu med at skabe en ny turistdestination i Midtjylland.

"Ålandet" er det foreløbige navn til destinationen, der skal binde et stort område fra Herning til Grindsted sammen. Udgangspunktet er skulpturparken Skovsnogen lige nord for Sdr. Omme samt de mange åløb, som binder området sammen.

- Alle taler om kystturisme, men tager vi udgangspunkt i åerne, binder de Grindsted sammen med området helt op til den sydlige del af Herning kommune. Det kunne blive til en ny turistdestination, og det er det, vi nu har fået midler til at arbejde videre med, siger en af initiativtagerne Søren Taaning, der er kunstnerisk leder af "Skovsnogen".

Skovsnogen består af værker af mere end 100 danske og internationale kunstnere fordelt på 28 hektar vestjysk skov, hede og ådal og har omkring 25.000 gæster om året.

Annonce

Vi bor i den mest vandrige del af landet og det giver en helt særlig fauna og natur. Ved at italesætte det fysiske (åsystemet) i stedet for infrastruktur får vi mulighed for at binde helt nye fortællinger sammen og åbne op for nye potentialer.

Søren Taaning, Skovsnogen

Skovsnogen og Ålandet

Skovsnogen - Deep Forest Artland - er en skulpturpark, som ligger mellem Herning og Billund kommuner - lige nord for Sdr. Omme. Her er mere end 100 værker udstillet. Der er gratis adgang året rundt. Skovsnogen besøges årligt af omkring 25.000 gæster og har siden 2016 haft egen skoletjeneste tilknyttet.Ålandet er et forslag til at markedsføre området fra syd for Herning over Sdr. Omme og til Karensminde i Grindsted. En borgergruppe arbejder på at gøre området til en ny turistdestination.

Søren Taaning er kunstnerisk leder af og initiativtager til Skovsnogen - Deep Forest Artland. Skovsnogen har eksisteret i ni år og er i dag en selvejende institution med egen skoletjeneste, flere deltidsansatte og mange frivillige tilknyttet. Arkivfoto

Fra Herning til Karensminde

Sammen med repræsentanter for borgerforeningerne i Stakroge, Sdr. Felding, Skarrild-Karstoft og Sdr. Omme Borger & Erhverv er Søren Taaning begyndt at tænke på, hvor man med udgangspunkt i Skovsnogen og åsystemet kan skabe et regionalt udviklingsprojekt, et projekt, der kan blive til en ny turismedestination.

Søren Taaning har gennem ni år arbejdet på at bygge Skovsnogen op. Nu skal der ske noget nyt.

- Vi har været travlt optaget af at skabe Skovsnogen. Nu vil vi gerne forankre os lokalt, og det er i høj grad i Sdr. Omme, der jo er den by, der er tættest på. Jeg hører også fra kromanden, at han sender mange besøgende op til os, siger Søren Taaning.

Lige meget, hvor man vender øjet hen, er der noget at se og undres over. Foto: Annette Bruun Jarl

Helt til Karensminde

Søren Taaning vil dog meget længere end til Sdr. Omme. Han vil gerne knytte hele område til museumscenter Karensminde sammen.

- Med "Ålandet" som en overordnet ramme kan der skabes en fortælling, hvor vi binder alle de fantastisk historier, attraktioner og aktiviteter sammen, som området kan byde på, lyder det i referatet fra gruppens første møde.

Her blev især samarbejdet med Sdr. Omme og den nordlige del af Billund Kommune fremhævet.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Butikschef jagtede kødtyv på gaden

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce