Annonce
Danmark

Debat: Åndsfriheden er truet af tolerance-fascister

Omskæring af drengebørn har skabt megen debat, en arbejdsgruppe af fagpersoner er smuldret, inden Mette Frederiksen kom med sin vurdering af emnet.
Annonce

I disse dage foregår der en heftig debat om, hvorvidt omskæring af drengebørn skal forbydes. Det er et spørgsmål, der kræver både historisk, kulturel og religiøs viden, hvis man skal forholde sig indsigtsfuldt og nuanceret til spørgsmålet.

I nogle lande som Danmark vedrører spørgsmålet kun et fåtal. I et land som USA vedrører det hovedparten af alle mænd, fordi mange dér er omskåret af religiøse såvel som hygiejniske grunde. Spørgsmålet vedrører i nogen grad muslimer, men for troende jøder har ritualet en helt afgørende betydning.

I Danmark er jøderne ligesom mange steder en forfulgt minoritet. Vi har skabt et land med områder, hvor jøder ikke kan færdes frit, hvis de bærer deres religiøse hovedbeklædning. Den eneste tilbageværende danske synagoge bevogtes i dag af vagter med maskinpistol. En jødisk ven har fortalt mig, hvordan han i det aarhusianske natteliv har fået en kniv for halsen, fordi han er jøde. Hans refleksion er, at han nok en dag må flytte til New York, fordi han der kan være jøde uden at blive generet.

Mange danskere tror på myten om det individuelle menneske. Deres primære fokus er individet, og de har derfor svært ved at forstå kulturer, hvor fællesskab, ritualer, tradition og ens slægt spiller en vigtigere rolle. Et af argumenterne imod rituel omskærelse er, at det ikke er helbredsmæssigt forsvarligt. Men alle fornuftige mennesker mener selvfølgelig, at det altid skal ske på passende vis ligesom ethvert andet kirurgisk indgreb. Så det er ikke det, der er spørgsmålet. Spørgsmålet er derimod: I hvilken grad staten skal blande sig i og tage kontrol over religiøse spørgsmål.

Kjeld Ghozati

Da Jesus for 2000 år siden blev spurgt om, hvorvidt man skulle betalte skat til romerne, sagde han følgende: Hvis ansigt er på mønten? Kejserens, svarede de. Så sagde han: Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.

Man kan forvente sig, at Jesus i dag vil svare det helt samme. Det er derimod spørgsmålet, der har ændret sig, og som i dag lyder: Om den sekulære stat også skal bestemme over de religiøse anliggender. De, der ønsker en totalstat med kontrol og mange restriktioner, også i religiøse spørgsmål, ser ikke set et problem i at binde befolkningen på mund og hånd. De, der derimod ønsker en større mangfoldighed og rummelighed med et stærkt fokus på åndsfrihed, ser et stort problem. Historisk set har vi mange gruvækkende eksempler på, når statsmagten også vil bestemme over de religiøse anliggender.

Alle forældre træffer mange beslutninger for deres børn. Beslutninger, som langt de fleste træffer i stor kærlighed til dem. Nogle er modstandere af, at forældre tager en række beslutninger for deres børn. De ønsker tilsyneladende, at staten skal tage over. Forældre har i min verden både en pligt og et særligt ansvar overfor sine børn, som staten ikke tilnærmelsesvis kan udvise med samme nærværende kærlighed.

Mine forældre har taget mange afgørende beslutninger for mig, der har mærket mig for livet. De har opkaldt mig efter min morfar, de har båret mig til dåben i Den Evangeliske Lutherske Folkekirke, de har introduceret mig for en tro, ladet mig få kendskab til deres slægter og præget mig med stærke værdier baseret på ansvarlighed og næstekærlighed.

Deres stærke samfundsarrangement har altid været båret af ønsket om det fælles bedste. Jeg er mine forældre evig taknemmelig for det, de har givet mig, og den livsduelighed, de har udstyret mig med. Jeg er ikke blevet omskåret, fordi den folkekirkelige tradition bruger et usynligt pagtstegn med vandet i dåben. I den jødiske tradition har man til gengæld i ca. 4000 år haft tradition for at give drengebørnene et fysisk synligt pagtstegn ved omskærelse.

Som arkitekt så ved jeg, at for huse uden ånd og sjæl er det afgørende i salgsøjemed populært sagt: beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. På tilsvarende vis kan man sige, at mennesker uden veludviklet ånd og sjæl primært er optaget af: krop, krop og krop.


Som arkitekt så ved jeg at for huse, uden ånd og sjæl, er det afgørende i salgsøjemed populært sagt: beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. På tilsvarende vis kan man sige, at mennesker uden veludviklet ånd og sjæl primært er optaget af: krop, krop og krop.


Måske er det derfor, at mange moderne mennesker reagerer så voldsom overfor omskæringsritualet. I en tid med udsendelser som Date Mig Nøgen er der måske også dem, der mener, at omskæring er lige lovlig meget religion i det offentlige rum.

Åndeligt modne mennesker har ikke de samme problemer med omskæringsritualet. Det er jo ligefrem slående, at personer med et bredt kendskab til religion og en stor åndelig indsigt, så som de danske biskopper, advarer imod et forbud overfor omskærelsesritualet.

Vores generation har lidt et stort videnstab, fordi vi ikke rigtig kender Danmarks åndelige giganter så som Kierkegaard, Grundtvig og Løgstrup. Løgstrup skrev blandt andet i sit gennembrudsværk Den Etisk Fordring: at i mødet med hinanden holder vi noget af vores skæbne i hinandens hænder. I spørgsmålet om, hvorvidt omskærelse skal forbydes ved lov, så holder de danske politikere nu de danske jøders skæbne i deres hænder.

Mette Frederiksens udmelding, at hun ikke støtter lovforslaget, er glædeligt. Derved undgår vi, at Danmark som det første vestlige land er godt på vej til at få løst det, som nogle kalder jødeproblemet. Sammen med flere diktatoriske statsledere undgår statsministeren nu at stille sig i rækken af personer, der undertrykker jøder.

Det ville jo være trist, hvis det lykkes for danskerne at gennemføre, hvad der mislykkes for tyskerne under 2. verdenskrig, nemlig at skabe en nation fri for jøder. Et jødefrit Danmark.

Vi lever i en tid, hvor åndsfriheden i Danmark er truet. Frontløberne er dem, jeg kalder de moderne tolerancefascister. Det er personer, der påberåber at være særligt tolerante, men som i praksis kun tåler personer med samme tolerancebegreb som dem selv.

Noget mere intolerant har jeg svært ved at forstille mig. Jeg spørger mig selv, om der i morgendagens Danmark mon er plads til en som jeg, der elsker åndsfrihed og hader totalstat?

Og om de danske sko virkelig er blevet så små, at vi ikke længere i dette land har plads til en forfulgt minoritet af troende jøder, der ønsker at holde et 4000 år gammelt ritual i hævd i respekt for deres tro, kultur og historie?

Det er denne tradition, som en smålig tankegang nu vil fratage dem og andre, der tillægger dette ritual en særlig betydning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde For abonnenter

Barn skulle onanere med børste, og ung kvinde blev voldtaget: Læs uddrag af anklageskrift mod 22-årig fra Varde

Annonce