Annonce
Kultur

Året skydes ind med volleyball i Stenderup

Teglgårdshallen i Stenderup bliver lørdag fyldt med volleyball. Arkivfoto: Chresten Bergh
Lørdag er det igen tid til det årlige nytårsstævne i Teglgårdshallen. Det tog ikke mange timer at få fyldt op med deltagende hold, og de kommer alle til at få en hyggelig dag med fokus på både sport og socialt samvær.
Annonce

Stenderup: Lørdagen kommer i meget høj grad til at stå i volleyballens tegn i Stenderup.

Stenderup-Krogager Idrætsforening er for 32. gang vært for nytårsstævnet i volleyball, hvor 16 deltagende hold dyster om at komme øverst på præmiepodiet.

Volleyball er ikke den sportsgren, der får mest opmærksomhed herhjemme, men i Stenderup-Krogager går det ganske let med at tiltrække hold til det årlige stævne. Således blev det blot otte timer efter, at der var åbnet for tilmelding, nødvendigt at lukke igen, da der var kommet tilmeldinger fra de 16 hold, der var plads til.

Der er både nye og mere erfarne hold med til stævnet, og de, der tidligere har deltaget, kommer til at opleve, at stævnet på mange måder følger samme mønster som de tidligere år.

- Der er ikke så meget nyt ved stævnet, men vi er glade for og stolte over, at det efter så mange år stadig er muligt at tiltrække spillerne og holdene til det velkendte koncept for stævnet, fortæller Børge Larsen, der som aktiv i Stenderup-Krogager Idrætsforenings volleyballafdeling er en af de frivillige kræfter, der får stævnet op at stå.

Annonce

16 deltagende hold

Der er tale om et stævne, hvor det mest af alt handler om at have en god dag. Derfor begynder dagen med fælles morgenkaffe for deltagerne, inden der klokken 10 bliver slået til den første bold.

De 16 hold er inddelt i fire puljer, og i takt med, at dagen skrider frem, kommer holdene i højere grad til møde nogle, som de er sportsligt jævnbyrdige med.

Mens kampene bliver spillet, vil der blive uddelt forskellige former for spurtpræmier til de spillere, der undervejs i kampene laver flotte, specielle eller ufrivilligt morsomme indslag.

Stævnet varer frem til omkring klokken 16.20.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce