Annonce
Navne

Årets bedste journalistik i JV-land: Se de fem vindere her

JydskeVestlkysten-fotograf Jacob Schultz blev torsdag hædret for sine fotos og en video om piloten Jørgen Hansen. Foto: Jacob Schultz
Hvad var den bedste journalistik, der blev lavet på JydskeVestkystens redaktioner i 2020? Fem eksempler på det blev hædret torsdag eftermiddag.

60 JydskeVestkysten- og ugeavismedarbejdere tilbragte torsdag eftermiddag to timer ved foran computerskærmen at følge den årlige prisuddeling, hvor det forløbne års bedste journalistik bliver hædret. Både med det formål at dele stolthed over de bedste præstationer og for at give inspiration på tværs af redaktionerne.

Normalt foregår prisuddelingen ved et fysisk arrangement, og det kommer det også til næste år, når corona-restriktionerne forhåbentlig er ophævet. Efter et 2020, der både for den enkelte borger og for journalistikken i den grad har været præget af corona, er det bemærkelsesværdigt, at ingen af de fem vindere havde fokus på pandemien og dens lammende konsekvenser for vores samfund.

Der blev uddelt fem priser: Den bedste JydskeVestkysten-journalistik, den bedste ugeavis-udgivelse, årets digitale præstation, årets menneskehistorie samt årets visuelle præstation.

Så mange læser aviserne

JydskeVestkysten har ifølge Gallup godt 200.000 læsere om ugen. Avisens redaktioner i Syd- og Sønderjylland laver også 17 ugeaviser, som har et samlet læsertal på over 300.000 om ugen. Der er redaktioner i Ribe, Tønder, Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Kolding, Vejen, Billund, Grindsted, Varde og Esbjerg.

Annonce

Massive problemer

Rasmus Just fra Nyhedredaktionen modtog Peter von Westen-prisen for sin serie af artikler, der har afsløret massive problemer på en medicinsk afdeling på sygehuset i Aabenraa. Prisen gives for den bedste JydskeVestkysten-journalistik og er opkaldt efter stifteren af Ribe Stiftstidende, som kom til verden i 1786 og er den første af de mange aviser, der siden blev til JydskeVestkysten.

Serien om sygehuset i Aabenraa blev hædret, fordi den på fornem vis lever op til et af dagbladets vigtige roller som et uafhængigt medie, der på vegne af offentligheden går magthavere og beslutningstagere kritisk efter i sømmene.

Annonce

Stærk ugeavis

Ugeavisen Kolding ved Steffen Nielsen og Louise Lauritsen blev hædret med Garfeld-prisen for i uge 34 at have leveret årets bedste ugeavis-udgivelse i JydskeVestkystens dækningsområde. Prisen er ikke opkaldt efter tegneseriekatten af samme navn, men efter Henning Garfield Lauridsen, der stiftede flere ugeaviser i Sydvestjylland. Den præmierede ugeavis udmærker sig blandt andet ved en flot forside, et stærkt portræt, et godt tema om Kolding som uddannelsesby samt klumme, debat og nyhedsopsamlinger.

Annonce

Fremragende video

Fotograf Jacob Schultz modtog Jacob A. Riis-prisen for årets visuelle præstation. Prisen er opkaldt efter den berømte ripenser, der udvandrede til New York, hvor han som journalist og fotograf skildrede de usle forhold for storbyens fattigste indbyggere. Jacob Schultz fik prisen for sine fotos og især sin fremragende video om Jørgen Hansen, der blev kendt som "dødspiloten" efter en ulykke under en polterabend, hvor en kommende brudgom døde.

Annonce

Rørende serie

Journalist Charlotte Eilsø fra Nyhedsredaktion blev hædret med prisen for årets menneskehistorie for den meget rørende serie om drengen Malias, der døde efter at have lidt af en meget sjælden sygdom og for historien om Pernille Gaarde, der inden sin død skrev sin egen nekrolog.

Annonce

Den røde løber

Den sidste pris for årets digitale præstation blev uddelt for livedækningen fra den røde løber, da der 10. januar sidste år var Genforeningsgalla i Det Kongelige Teater. Bag dækningen stod tre medarbejdere bosiddende i Sønderjylland: Fotograf Søren Gylling samt journalisterne Mette Christine Schulz fra Aabenraa-redaktionen og Katrine Lund Walsted fra Sønderborg-redaktionen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Nye ansigter i Danish Agros bestyrelse

Annonce