Annonce
Gear

Årets Bil i 1982 var en løjerlig lille stationcar

Polo Fox 1984-1990 var en populær bil herhjemme, men Årets Bil 1982 blev senere hen importeret i stor stil fra lande som Schweiz og Sydtyskland. Foto: VW

Da Volkswagen præsenterede Polo i anden generation, vakte den berettiget opsigt. Her var tale om en lille bil, men med ekstra god bagageplads.

I begyndelsen af 1980'erne var bilsalget presset helt i bund. Derfor var det nok heller ikke den store overraskelse, at Årets Bil 1982 blev en indkøbsvogn af en minibil, nemlig Volkswagen Polo.

Designmæssigt gik den nye veje ved at have stationcar-lignende proportioner. Samtidig ændrede den firedørs sedan navn fra Derby til Polo Classic, og den kunne fås med samme motor- og udstyrsudvalg som Polo. Den nye Polo kunne fås med fire motorer - med 40, 50, 60 hk samt en særlig formel E-motor, der var ekstra økonomisk.

Priserne lå fra 69.996 kroner, og en populær mellemmodel, Polo CL med 50 hk, kostede 74.977 kroner, hvilket var i den høje ende i klassen, hvor en Fiesta 1117 L stod til 66.141 kroner.

Annonce

SERIE OM ÅRETS BIL I DANMARK

år er det 50 år siden, at den første Årets Bil blev kåret i Danmark. I en serie går vi tæt på vinderbilerne gennem årene.Tidligere biler i serien: Ford Capri, Fiat 128, Citroën GS, Fiat 127, Audi 80, Fiat 126, VW Golf, Simca 1307/1308, Ford Fiesta, Alfa Giulietta, Fiat Ritmo, Opel Kadett og Ford Escort.VW POLO 1,1 CLMotor: 1,1 benzinmotor med 50 hk

Pris i 1981: 74.977 kr.

Topfart: 146 km/t.

Forbrug: ca. 13,2 km/l

0-100 km/t.: 15,4 sek.

Polo Coupé kom i 1982 og blev især kendt for en variant med hele 115 hk.

Praktisk bagagerum

Den nye karrosseriform betød, at Polo bød på mere hovedhøjde ved bagsædet og større bagagerum, selv om den havde næsten identiske dimensioner med forgængeren.

Især bagagerummet var vokset, og for eksempel kunne ryglænets vinkel ændres, så pladsen kunne øges om fornødent. Hækdøren åbnede helt ned til kofangeren, og det reducerede læssehøjden med 17 centimeter i forhold til første generation Polo, der var kommet på markedet i 1975.

Inde i bilen var pladsforholdene dog langtfra prangende.

"Hvis langbenede gør sig det bekvemt foran, kan der kun sidde personer under middelhøjde bagi, og så skal de endda sidde med spredte knæ for ikke at blive kilet fast," skrev en anmelder.

Han var til gengæld yderst positiv i forhold til køreegenskaberne:

"Den kører som en sportsvogn, og selv en relativt ukyndig vil føle sig kvalificeret på en snoet vej."

Kørekomforten var også god, og selv meget kraftig sidevind bragte ikke Poloen ud af fatning.

Kvik motor

Benzinmotoren på 1,1 liter havde 50 hk, hvilket bragte accelerationstiden fra 0 til 100 ned på 15,4 sekunder, mens topfarten var 146 kilometer i timen.

Dengang skulle man regne med et benzinforbrug mellem 11 og 15 kilometer pr. liter.

Til gengæld kunne Poloen rent æstetisk ikke måle sig med forgængeren. Det ændrede sig dog, da Polo året efter kom som tredørs coupé, der specielt huskes for G40-versionen fra 1987, der havde en 115 hk/ 150 Nm stærk 1,3-liters G-Ladermotor og kunne klare 0-100 på 8,8 sekunder.

I 1987 introduceredes Polo med en 45 hk dieselmotor og var på det tidspunkt den mindste dieselbil på det tyske marked. Faktisk blev Poloen en af de bilmodeller, der var længst på markedet, for i 1990 fik den et facelift, så vi skal helt frem til 1994, før tredje generation af Polo kommer på markedet.

Selv om salget af Poloen i anden generation generelt var pænt, blev der importeret et betydeligt antal brugte Poloer fra Tyskland og Schweiz, der blev solgt langt op gennem 1990'erne. Derfor er det heller ikke et helt usædvanligt syn at se den stationcarlignende Polo på gaderne i dag. I det hele taget er Poloen blevet til et noget mere langtidsholdbart begreb end de fleste mere flygtige tendenser fra 1981.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

10 Lokale politihelte blev hædret

Læserbrev

Dansksindede sydslesvigere skal lettere kunne blive danskere

Læserbrev: De skal ikke blive glemt! Sådan sagde den tidligere Venstre-statsminister Niels Neergaard for 100 år siden på Dybbøl. Hans ord står stadigvæk som en garanti for støtte, sammenhold og samarbejde mellem Folketinget og sydslesvigerne. Derfor var det kun naturligt, at den tidligere Venstre-regering i 2018 gjorde det lettere for dansksindede sydslesvigere at opnå dansk statsborgerskab. Dog er vi i Folketinget blevet gjort opmærksomme på, at der efter regelændringerne i 2018 er opstået en uholdbar situation. For som reglerne er på nuværende tidspunkt, bliver dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark, der ønsker dansk statsborgerskab efter de lempede regler, stillet dårligere end hvis vedkommende er bosiddende syd for grænsen. Det går ikke, da vi gerne skulle have letforståelige og simple regler, så de dansksindede sydslesvigere bosat i Danmark har let mulighed for at blive statsborgere såfremt de ønsker det. Derfor har et bredt flertal i Folketinget nu ændret reglerne, så de er ens uanset om man bor på den ene side af grænsen eller ej. Her, 100 år efter genforeningen, fungerer området omkring den dansk/tyske grænse som et forbillede for hele verdenen. Jeg håber, at vi med dette lille skridt har gjort vores til, at samarbejdet og fællesskabet bliver endnu stærkere.

Annonce