Annonce
Billund

Årets Erhvervsfremmepris gik til Marmorline & Co. A/S

Lokalredaktør på JydskeVestkysten, Andreas Bjerre, overrakte Erhvervsfremmeprisen til Regnar Lykke Jensen, ejer og direktør hos Marmorline & Co. A/S. Foto: Kim Rune Jensen.

Virksomheden er ikke specielt kendt blandt hr. og fru Danmark. Men det gør slet ikke noget, at Marmorline & Co. ikke er et kendt brand. Mandag aften fik virksomheden overrakt Erhvervsfremmeprisen 2017.

Grindsted: En lang række af Billund Kommunes erhvervsfolk og politikere var mandag aften vidner til, at Marmorline & Co. A/S løb med Billund Kommunes Erhvervsfremmepris.

Erhvervsfremmeprisen er en pris, som bliver uddelt i et samarbejde mellem Billund Kommune, Billund Erhvervsfremme, Den Jyske Sparekasse og JydskeVestkysten, og den bliver hvert år givet til en virksomhed, virksomhed, forening eller person, som har gjort en særlig indsats og bidraget til at fremme erhvervsudviklingen i Billund Kommune.

Her faldt valget på Grindsted-virksomheden Marmorline & Co. A/S.

- Det går rigtigt godt for mange af de lokale virksomheder. Der er mange succeshistorier over hele kommunen, og vi i dommerkommiteen har derfor været igennem en lang liste af mulige bud på en prisvinder, før vi havde årets vinder helt på plads, lød det fra Andreas Bjerre, lokalredaktør på JydskeVestkysten.

Annonce

Erhvervsfremmeprisen

Det er 15. gang, at Erhvervsfremmeprisen bliver uddelt. Prisen går til en virksomhed, en forening eller en privatperson, som har bidraget til at fremme erhvervsudviklingen i Billund Kommune. Prisen bliver uddelt i et samarbejde mellem Billund Kommune, Billund Erhvervsfremme, Den Jyske Sparekasse og JydskeVestkysten.De seneste års priser er gået til HN Group, Søren Østergaard, Scandinavian Avionics, KG Hansen & Sønner, HCP Nordic, Billund Aquakulturservice og Green Team Group.

Denne aften bliver Billund Kommunes erhvervsfremmepris uddelt. Foto: Kim Rune

Behøver ikke være et kendt brand

Marmorline & Co. A/S hører hjemme på Odinsvej i Grindsted, og virksomheden producerer bordplader og håndvaske i marmor. De bliver solgt til forskellige firmaer, som sælger badeværelser til forbrugerne.

Netop derfor - fordi hr. og fru Danmark ikke køber deres produkter direkte hos Marmorline & Co. - er der givetvis mange, som ikke kender til virksomheden.

- Virksomhedens produkt er i essensen et allemandseje, men mange har et produkt fra virksomheden uden at vide det. Virksomheden skal nemlig ikke være et kendt brand, lød det fra Andreas Bjerre.

Regnar Lykke Jensen, ejer og direktør hos Marmorline & Co., havde taget de humoristiske briller på, da han holdt sin takketale.

- Når man får sådan en pris, giver det en del omtale, og nu kan jeg da godt frygte, at vi bliver overrendt af sponsorjægere og forsikringssælgere - og hvem ved, måske skal vi nu også til at betale moms, lød det ironisk fra Ragnar Lykke Jensen.

Sidste år gik erhvervsfremmeprisen til HN Group A/S.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Sydjylland For abonnenter

Retten i Kolding er i fuldt gear igen: Alligevel risikerer flere at skulle vente et år på ny retssag

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce