Annonce
Tønder

Årets Forening: 25 peger på 21 forskellige foreninger

Formand Helle Hansen modtog sidste år prisen på vegne af Agerskov Sogns Ungdomsforening. Arkivfoto: Niklas Majgaard
Der er i år færre, der har peget på en forening, der efter deres mening har gjort sig fortjent til at blive årets Forening 2019.

TØNDER: Den 27. september overrækkes prisen som Årets Forening 2019 ved et stort Frivillig Fredag-arrangement i Tønder Sport & Fritidscenter. Årets Forening er stiftet for at hædre, anerkende og understøtte den store frivilige indsats, som frivillige ildsjæle i hele kommunen hver dag gør.

Tønder Kommunes kultur- og fritidsmedarbejder, Hanne Bjerregaard Paulsen, oplyser til JydskeVestkysten, at lidt færre i år har peget på en forening, der gør sig fortjent til prisen, i forhold til sidste år.

I år har kommunen modtaget 25 indstillinger, der tilsammen peger på 21 forskellige foreninger, oplyser Hanne Bjerregaard Paulsen.

Til sammenligning havde 35 personer sidste år indstillet tilsammen 29 foreninger.

Annonce

Årets Forening gennem årene

Prisen Årets Forening er stiftet af kommunalbestyrelsen og blev første gang uddelt i 2014.

Årets Forening 2014: Ottersbøl Rideklub

Årets Forening 2015: Øster Højst Ungdoms- og Idrætsforening sammen med Øster Højst Borgerforening

Årets Forening 2016: Tønder Løbeklub sammen med Tønder Sygehus’ Venner

Årets Forening 2017: Klosterparkens Vennekreds

Årets Forening 2018: Agerskov Ungdomsforening

Årets Forening 2019: ?

Udvælgelse

Som sagt overrækkes prisen i forbindelse med Frivillig Fredag i Tønder Sport & Fritidscenter. Her er alle de frivillige i hele kommunen inviteret med for at blive fejret.

Men før årets forening kan kåres, skal vinderen udpeges. Det er en tildelingskomité bestående af formændene for sundhedsudvalget, Irene Holk Lund (V), socialudvalget Peter Christensen (S), kultur- og fritidsudvalget, René Andersen (V), bosætnings- og landdistriktsudvalget, Leif Høeg Jensen (V), Frivillighedsrådet, Folkeoplysningsudvalget og Kulturelt Forum, som mødes den 16. september for at udvælge årets forening.

Underholdning

Frivillig Fredag afvikles med underholdning, foredrag og sjove indslag i fritidscentret i Tønder. Blandt andet vil de fremmødte kunne høre eliteroer på "Guldfireren", Eskild Ebbesen, der er den mest vindende roer gennem tiderne holde et motiverende foredrag. Herefter vil Pernille og Henriette fra Tønder Revy dukke op og kaste om sig med deres glans, satire og uvidenhed, mens VisVocal slutter aftenen af med en række sange.

Hele arrangementet starter klokken 17 med tale af borgmester Henrik Frandsen (V).

Tilmelding til kommunen er nødvendig og bindende og koster 100 kroner. Der er plads til 200 deltagere efter først-til-mølle-princippet.

Tilmelding senest den 18. september til kultur & fritid, Camilla Nørgaard Poulsen, på mail canp9@toender.dk. Husk at oplyse navn, adresse, telefonnummer, samt hvor du er frivillig.

Arrangementet ventes af slutte klokken 21.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce