Annonce
Livsstil

Årets gang i Troensehaven: Beskæringens kunst hos hortensiaer

Langs facaden af hovedhuset vokser almindelig hortensia. Planterne kan blive så høje, at de næsten lukker lyset ud af stuerne. De holdes nede ved løbende at blive beskåret. Man skal dog gøre det med måde, for ellers udebliver blomstringen. Blomsterknopperne dannes nemlig på andetårs-skuddene. Foto: Helle Troelsen
Langs facaden af vores gamle bindingsværkshus vokser hortensiaer tæt under udhænget på stråtaget. Når det regner, får de en ordentlig skyller, og det kan de godt lide. Facaden vender stik vest, så der er sol fra sidst på eftermiddagen. De står i læ for den værste vind, da hækken ud mod gaden tager det værste tryk fra blæsten. Sådan kan hortensiaer af den almindelige slags nemlig godt lide at bo.

Hortensia er gamle planter, der har stået her i mange år. De er sunde, kraftige og store, næsten for store, så vi har til tider klippet dem ned, og så må vi springe en blomstring over, for de blomstrer kun på andet års skud.

Det kan være svært at finde hoved og hale i, hvornår og hvor meget man må beskære hortensiaer.

Der findes mange forskellige sorter af hortensiaer, der har forskellige egenskaber og udseende. Nogle har en lav og kompakt vækst, andre bliver en forgrenet høj busk, og en enkelt sort kan klatre. Og så findes de i et væld af farver og former i blomsten.

Annonce
Ved hoveddøren blomstrer denne intens bordeaux almindelig hortensia. Denne sort må være forædlet med meget pigment, for den holder sin mørke bordeaux farve år efter år. Foto: Helle Troelsen

Der er gået mode i hortensia, og der udvikles hele tiden på plantens egenskaber. Det kan for eksempel være, at de er blevet mere vinterhårdføre, formen gøres mere tæt og kompakt eller meget høj, en længere blomstringstid eller at blomsternes farver udvikler sig hen over sommeren.

For at gøre det mere overskueligt, inddeler jeg planterne i syv sorter, der skal behandles lidt forskelligt.

Almindelig hortensia

Den mest almindelige hortensia, Hydrangea macrophylla, findes i et væld af farver. Det er nok den sort, der gennem tiden er blevet forædlet mest på. Lige nu står de med store blomster og frister i supermarkederne.

Det er ikke alle, der kan tåle at stå udenfor i haven hele året rundt, for de er mest beregnet til at blomstre indenfor i stuerne eller i en beskyttet krog på terrassen. Men mange er holdbare nok til at blive plantet ud i haven, og de kan også klare en vinter med frost og sne.

Annonce

Farven blå hos hortensia

Det er den almindelige hortensia, vi har stående foran huset ud mod gaden. Den kan blive op til to meter høj og er meget blomsterrig. Farverne er rosa tangerende til det blålige. Nogle år er de mere blå end andre. Det er jordforholdene, der har betydning for farven på hortensia.

Man kan købe en ny plante med flotte blå blomster, men bliver så skuffet året efter, hvor den skifter farve til rosa. Farven på blomsten er defineret af jordens surhedsgrad (pH-værdi), samt mængden af anthocyanin-pigmenter der findes i selve planten. Har man hortensiaer, der vokser i jord med et højt aluminiumindhold, bliver blomsterne blå, og farvens intensitet afhænger af mængden af pigmenter.

Det er ikke til at stå for de blå blomster, men til manges ærgrelse skifter de hurtigt til rosa. Farven på blomsten er defineret af jordens surhedsgrad (pH-værdi), samt mængden af anthocyanin-pigmenter der findes i selve planten. Foto: Helle Troelsen

Er der ingen aluminium i jorden, bliver blomsterne lyserøde. Der må være en kombination af sur jord under vores stråtag, og så har planterne nok fra begyndelsen haft egenskaber, der giver intense farver.

Et år testede jeg, om produktet ”Blå kur” virker. Det er et middel, man kan vande planterne med, og som er opløst aluminiumsulfat. Det gjorde ingen forskel. Måske virker det kun, hvis man bruger det på planter i krukker. Men så skal man huske at vande med kalkfrit vand, for eksempel regnvand og ikke kalkholdig vandværksvand, for ellers neutraliserer man stoffet, der giver blå blomster. Kalk giver nemlig lyserøde blomster.

Ellers varierer farverne hos almindelig hortensia fra hvid og rosa over i violet og blå. Hvert år tyndes der ud i grenene, for i de gamle planter visner der hvert år en del. Så kommer der nye grene fra basis. De, der skurer mod husets facade, skæres væk.

Da planten under gode vækstvilkår kan blive to meter høj, kan man godt forestille sig, at der bliver mørkt inde i vores stuer. Nogle år dækker de næsten for vinduerne.

Et flot skue er det dog ude fra vejen. Vi har prøvet at skære dem helt ned med det til følge, at vi ikke så en blomst året efter, for de bærer blomster på andetårs-skuddene. I stedet tager vi nogle år hver anden gren og skærer den helt ned, og året efter de andre, som ikke blev skåret ned. På den måde holder vi hortensiaerne i en lavere højde.

Der findes mange farver og former på blomsterne hos almindelig hortensia. Min absolutte favorit er sorten ”Ayesha”, der står i en krukke. Her klarer den sig fint, blot krukken er stor nok, og der tilføres rigeligt med vand og næring gennem sæsonen. Hortensia må aldrig mangle vand. Foto: Helle Troelsen

Der findes også mange former på blomsterne hos almindelig hortensia, fra store, åbne til små sammenrullede, ligesom hos sorten ”Ayesha”, som vi har stående i en krukke. Det er min absolutte favorit.

Man skal kun klippe de visne blomsterhoveder af almindelig hortensia. For neden under sidder de knopper, der danner årets blomsterskud. Hvis man klipper denne sort for langt ned, så springer blomstringen over, da den, som nævnt, danner blomster på andet års skud.

Annonce

Egebladet hortensia

Egebladet hortensia, Hydrangea quercifolia, kan også blive op til to meter høj. Vi har en meget fin rosablomstrende udgave, der er plantet i en krukke. Den bliver ikke så høj, for i en krukke kan den ikke udvikle et rodsystem så stort, at den kan vokse optimalt.

Det er egentlig for bladenes skyld, at vi har denne sort, for den får de fineste høstfarver, lige inden den taber bladene i det sene efterår. Der er i år gjort plads til, at den plantes ud i hjørnet af skovbedet, hvor den skal erstatte en hypericum.

Annonce

Havehortensia

Havehortensia, Hydrangea paniculata, også kaldet for syrenhortensia, er ligeledes en sort, der forædles meget på. De har aflange blomsterhoveder, der nærmest ligner formen på syrenens blomst, deraf navnet. Nogle kan blive op til to meter høje som sorten ”Limelight”.

I grænsen til skovhaven vokser denne høje type Hydrangea paniculata ”Limelight”. I år blev den skåret ned, fordi den trængte til en foryngelsesbeskæring for at vedligeholde en rig blomstring. Den når at sætte blomster i år, for den danner blomsteranlæg på første års skud. Foto: Helle Troelsen

Den bliver både høj og bred, og derfor har jeg plantet den inde midt i et bed, der markerer overgangen fra prydhaven til skovbedsområdet i haven. Her er halvskygge på grund af store træer, og så trives den rigtig godt her. Om aftenen lyser den op med sine store, cremehvide blomsterhoveder, der udvikler sig hen mod det svagt rosa senere på sæsonen.

I en krukke blomstrer havehortensia ”Little limelight”. Den kaldes også for syrenhortensia på grund af de spidse blomsterhoveder, der næsten ligner syrenernes former. Denne sort kan klippes helt tilbage i det sene forår og stadig sætte blomster. Blomsterknopperne dannes nemlig på førsteårs-skuddene. Foto: Helle Troelsen

Den findes i en mindre slags, ”Little Limelight”, som egner sig fint til at stå i krukker. Og så er der ellers flere udgaver af havehortensia, der har det til fælles, at deres blomster er hvide eller nærmest limehvide changerende over rosa senere i blomstringen.

Der er også sorten ”Vanilla Fraise”, der nærmest ligner en candyfloss med sine hvide blomster med lyserøde brus i spidsen af blomsten. Jeg tror dog ikke, at den finder plads i min have.

Havehortensia trives fint i almindelig havejord. Står den i sur jord, er det også godt, men det har ikke så afgørende betydning for blomsternes farve. Det vigtigste er, at jorden er let og luftig.

Det, der adskiller denne sort fra almindelig hortensia, er blandt andet, at den kan beskæres i det tidlige forår eller i efteråret efter blomstring, og så springer den ikke en blomstring over. Den bærer nemlig blomster på første års skud. Den vil have godt af en foryngelsesbeskæring for at kunne bevare en overdådig blomstring år efter år.

Jeg skar i sidste uge min ”Limelight” ned til 30-40 centimeter. Den var ved at blive lidt tynd i toppen og havde en underlig form. Nu skyder den med friske skud. Og så kan jeg glæde mig til en fornyet blomstring fra juli til september.

Annonce

Træagtig hortensia

Træagtig hortensia, Hydrangea arborescens, bliver typisk omkring en meter høj. Det er en ret forgrenet plante med blomster, der er samlet i store stande. Hvem er ikke faldet i staver over de store, kuglerunde blomster på hortensia ”Annabelle”. De bliver så tunge, at jeg må støtte dem med formede grene for at holde blomsterhovederne oppe. Man kan også plante dem så tæt, at de kan støtte hinanden.

Under en af havens rosenbuske har jeg plantet hortensia paniculata ”Pink Annabelle”. Her nyder den godt af skyggen fra rosenbusken og af den hyppige vanding, som jeg vedligeholder gennem hele sommeren. Foto: Helle Troelsen

Jeg har en ”Pink Annabelle” med fine kuglerunde blomsterhoveder i rosa, hvor hver enkelt blomst er lille og fin. Den står i ly under en af de store rosenbuske i haven og nyder godt af skygge, læ og en masse væde, som roserne får gennem sommeren. Dem vander jeg flittigt.

Træagtig hortensia kan, ligesom havehortensia, klippes helt ned hvert forår og stadig blomstre samme år, for blomsterknopperne dannes på første års skud.

Annonce

Rubladet hortensia

Rubladet hortensia, Hydrangea aspera, har nogle helt anderledes blade, der er grove og nærmest ru. Nogle kalder den for fløjls-hortensia. Den kan blive meget stor, nærmest som et træ. Den får de mest fantastiske blomster formet som store halvskærme, hvor den yderste rand af skærmen har hvide blomster, og den midterste er blålig.

Jeg har plantet denne sort i det fjerneste hjørne af skovhaven, hvor den kan gro, så høj den kan blive. Den kræver kun begrænset beskæring, hvor eventuelle døde grene skæres bort.

Annonce

Klatrehortensia

Klatrehortensia, Hydrangea anomala subsp. petiolaris, er en klatrende busk, der ofte plantes ved husmure, for den kan hæfte sig fast med luftrødder. Den kan blive meget høj og kan dække store bare flader. Imponerende er den med sine dekorative, hvide blomsterskærme og slyngende grenvækst.

Jeg har den ikke selv, for den egner sig ikke til at vokse på træhuse eller bindingsværkshuse. Til gengæld skulle den ikke kunne beskadige huse af tegl eller pudsede huse, har jeg ladet mig fortælle.

Nogle lader klatrehortensia forvilde sig op i havens træer. Jeg har set et eksempel, hvor den voksede i fin sameksistens med et gammelt æbletræ. Det var så flot.

Klatrehortensia klarer sig fint uden beskæring. Med årene kan den blive en kraftig plante, og hvis man ønsker at begrænse dens vækst, kan man i april skære den ind. Selv efter en hård beskæring bliver den hurtigt pæn og tæt igen.

Pindsvinet er vågnet af sit vinterhi

Det pusler derude i mørket, og man kan se, at pindsvin har sat sine spor i løbet af natten. Små sorte klatter ligger rundtomkring på plænen, og det er hverken fugl eller fisk, der har afleveret dem der. Det er pindsvin, og de er sultne og tørstige, så derfor skal vi hjælpe dem med vand. Føde skal de nok finde, men det er lige så vigtigt, at de har adgang til vand.

Pindsvin har ikke så lange ben, så når vi stiller fuglebade eller spejlbassiner ud til insekter og fugle, så kunne vi også tænke på pindsvinene.

Hvis man laver et lille trinbræt i form af flade sten eller træstykker, kan de nå op og få sig en tår. Man kan også grave fuglebadet eller spejlbassinet ned i jordhøjde, så de kan nå.

Annonce
Livsstil For abonnenter

Spørg advokaten: Kan jeg sidde i uskiftet bo?

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Farvel til kæmpe-sommerhuse og mini-hoteller: Tre nye lokalplaner for Blåvand skal bane vej for kvalitets-turisme

Haderslev For abonnenter

Rystet vidne til vanvidskørsel: – Det overlever jeg ikke

Alarm 112

Drama da bil kørte i lystbådehavnen: To unge gutter reddede ældre mand fra druknedøden

Billund

Kommunen indfører whistleblower-ordning: Ansatte skal kunne sladre anonymt

Billund For abonnenter

For otte år siden kunne han ikke et ord dansk. Nu stiler han efter at blive forsker i Danmark

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Haderslev

Byens nye Lions Club er for både mænd og kvinder: Nu skal der chartres nye medlemmer

Esbjerg

Et af landets største entreprenørfirmaer overtager NemByg fra Esbjerg

Kultur

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Aabenraa For abonnenter

Historisk badehotel: Nu er nye forpagtere klar

Team Esbjerg For abonnenter

Kommentar: Team Esbjerg er 99 procent sikker på deltagelse i Champions League

Vejen

En læser får svar: Kunne man med fordel have gjort bybussen gratis?

Annonce