Annonce
Aabenraa

Årets ildsjæl 2016: Tove bliver stadig genkendt

Tove Laursen blev i 2016 kåret som årets ildsjæl i Aabenraa Kommune for sit arbejde i DGI Aabenraa-egnen. I dag står hun bag et såkaldt gåmaraton. Arkivfoto: Timo Battefeld
Selv om det er tre år siden, at Tove Laursen fik prisen som årets ildsjæl i Aabenraa Kommune, bliver hun fortsat genkendt. Måske fordi hun nu er en ildsjæl, der får andre til at gå.

Øster Løgum: Ildsjæle bliver ved hele livet, trækker andre med og får dem til at synes, at det er sjovt at dele frugt ud til bjergmaraton.

Nogenlunde sådan lyder definitionen på en ildsjæl fra en af dem, der må vide, hvad hun taler om: Tove Laursen.

Kåret som den bedste eller i hvert fald mest ihærdige af slagsen i Aabenraa Kommune tilbage i 2016, fordi det var lykkedes hende at genstarte DGI Aabenraa-egnen. Selv om hun siden er stoppet som formand for netop den gymnastikforening, er hun fortsat med at skabe noget for andre. I dag blot noget helt andet.

Nu får hun andre til at gå. Og gerne meget langt. De seneste uger har hun lokket i alt omkring 120 til at være med til det, hun har kaldt for gåmaraton. Fire ture fordelt på fire aftener. Deltagerne bliver torsdag aften sendt ud på den sidste del - altså mere end 10,5 km. Det tager op til et par timer.

Annonce

Du kan være med til at kåre årets ildsjæl

Hvert år kårer JydskeVestkysten/Aabenraa Ugeavis i samarbejde med Aabenraa Kommune årets ildsjæl.En ildsjæl er først og fremmest engageret i det, han eller hun laver, vedkommende er ikke lønnet og altså ikke professionel.

Ildsjæle findes overalt: I idrætsforeninger, teaterforeninger, spejderklubber, grundejerforeninger og i mange, mange andre sammenhænge.

Du kan være med til at finde årets ildsjæl i Aabenraa Kommune ved at gøre følgende:

Sende en mail til JydskeVestkysten/Aabenraa Ugeavis på denne adresse: redaktion.aabenraa@jv.dk eller red.aabenraa@ugeavisen.dk

Vi skal have din begrundede indstilling senest onsdag 26. juni kl. 15.00.

Vokset op som ildsjæl

Sådan er hun, Tove Laursen. Født som ildsjæl. I hvert fald vokset op i et hjem, hvor det var helt naturligt at være frivillig. Og sådan er det stadig for hende.

Ideen til gåmaraton-initiativet fik hun en nytårsnat, da hun holdt parkeret med sin bil foran diskotek Gazzværket i Aabenraa. Hun skulle hente sine "unge mennesker" hjem, og da de lod vente på sig, måtte hun fordrive tiden med noget. Og det var så her, at ideen om et gåmaraton op dukkede op.

Det har siden udviklet sig, og hun gennemfører det i samarbejde med Aabenraa Kommune og DGI Sønderjylland. De fleste af deltagerne kommer af gode grunde fra Aabenraa Kommune, men hun henter også gående langt fra disse kanter - ja, helt fra Viby ved Aarhus har en enkelt fundet vej til Tove Laursens initiativ.

Hun bliver genkendt

Selv om det er tre år siden, hun blev kåret som årets ildsjæl, sker det af og til, at nogle henvender sig til hende om prisen.

- Man bliver genkendt. På vores gå-maratonaftener har nogle har spurgt, om det ikke var mig, der fik den der pris. Og det kunne jeg så bekræfte, fortæller hun.

Tove Laursen er dog også overbevist om, at det ikke er nok at få prisen, hvis man vil huskes. Årets ildsjæl skal blive ved at med at være aktiv, ellers bliver man glemt, mener hun.

Men som hun selv påpeger: Ildsjæle holder ikke op.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce