Annonce
Aabenraa

Årets ildsjæl 2016: Tove bliver stadig genkendt

Tove Laursen blev i 2016 kåret som årets ildsjæl i Aabenraa Kommune for sit arbejde i DGI Aabenraa-egnen. I dag står hun bag et såkaldt gåmaraton. Arkivfoto: Timo Battefeld
Selv om det er tre år siden, at Tove Laursen fik prisen som årets ildsjæl i Aabenraa Kommune, bliver hun fortsat genkendt. Måske fordi hun nu er en ildsjæl, der får andre til at gå.

Øster Løgum: Ildsjæle bliver ved hele livet, trækker andre med og får dem til at synes, at det er sjovt at dele frugt ud til bjergmaraton.

Nogenlunde sådan lyder definitionen på en ildsjæl fra en af dem, der må vide, hvad hun taler om: Tove Laursen.

Kåret som den bedste eller i hvert fald mest ihærdige af slagsen i Aabenraa Kommune tilbage i 2016, fordi det var lykkedes hende at genstarte DGI Aabenraa-egnen. Selv om hun siden er stoppet som formand for netop den gymnastikforening, er hun fortsat med at skabe noget for andre. I dag blot noget helt andet.

Nu får hun andre til at gå. Og gerne meget langt. De seneste uger har hun lokket i alt omkring 120 til at være med til det, hun har kaldt for gåmaraton. Fire ture fordelt på fire aftener. Deltagerne bliver torsdag aften sendt ud på den sidste del - altså mere end 10,5 km. Det tager op til et par timer.

Annonce

Du kan være med til at kåre årets ildsjæl

Hvert år kårer JydskeVestkysten/Aabenraa Ugeavis i samarbejde med Aabenraa Kommune årets ildsjæl.En ildsjæl er først og fremmest engageret i det, han eller hun laver, vedkommende er ikke lønnet og altså ikke professionel.

Ildsjæle findes overalt: I idrætsforeninger, teaterforeninger, spejderklubber, grundejerforeninger og i mange, mange andre sammenhænge.

Du kan være med til at finde årets ildsjæl i Aabenraa Kommune ved at gøre følgende:

Sende en mail til JydskeVestkysten/Aabenraa Ugeavis på denne adresse: redaktion.aabenraa@jv.dk eller red.aabenraa@ugeavisen.dk

Vi skal have din begrundede indstilling senest onsdag 26. juni kl. 15.00.

Vokset op som ildsjæl

Sådan er hun, Tove Laursen. Født som ildsjæl. I hvert fald vokset op i et hjem, hvor det var helt naturligt at være frivillig. Og sådan er det stadig for hende.

Ideen til gåmaraton-initiativet fik hun en nytårsnat, da hun holdt parkeret med sin bil foran diskotek Gazzværket i Aabenraa. Hun skulle hente sine "unge mennesker" hjem, og da de lod vente på sig, måtte hun fordrive tiden med noget. Og det var så her, at ideen om et gåmaraton op dukkede op.

Det har siden udviklet sig, og hun gennemfører det i samarbejde med Aabenraa Kommune og DGI Sønderjylland. De fleste af deltagerne kommer af gode grunde fra Aabenraa Kommune, men hun henter også gående langt fra disse kanter - ja, helt fra Viby ved Aarhus har en enkelt fundet vej til Tove Laursens initiativ.

Hun bliver genkendt

Selv om det er tre år siden, hun blev kåret som årets ildsjæl, sker det af og til, at nogle henvender sig til hende om prisen.

- Man bliver genkendt. På vores gå-maratonaftener har nogle har spurgt, om det ikke var mig, der fik den der pris. Og det kunne jeg så bekræfte, fortæller hun.

Tove Laursen er dog også overbevist om, at det ikke er nok at få prisen, hvis man vil huskes. Årets ildsjæl skal blive ved at med at være aktiv, ellers bliver man glemt, mener hun.

Men som hun selv påpeger: Ildsjæle holder ikke op.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce