Annonce
Varde

Årets juletema er den største hemmelighed i Newl

I år var temaet for Vesterhavsvej Disney eventyret Frost. I den anledning havde beboerne investeret i et hemmeligt våben - en snekanon. Og den var sikkert medvirkende til, at familierne kunne fejre, at de fik en flot 3. plads. Foto: Martin Ravn
Traditionen tro var der god stemning, aktuelle budskaber og fri fantasi, da beboerne i Nørre Nebel dystede om at blive kåret som årets julevogn.

Nørre Nebel: Tak spids, man ville få en vis ende på komedie, hvis man kom til at røbe noget om, hvad der var årets juletema. 25-årige Simon Berg husker tydelig hemmelighedskræmmeriet omkring juleoptoget, da han var barn.

- Jeg boede på Tranevænget, og på vores vej var der tre afdelinger, og vi dystede også mod hinanden. Det var vildt spændende og fyldt med hemmeligheder. Det skabte et godt sammenhold naboerne imellem, og det gør det stadig, siger Simon, der tror, at juleoptoget i Nørre Nebel har eksisteret i hele hans levetid.

Og det kan Morten Danielsen bekræfte, for han er 39 år, og kan også huske tilbage på barndommens juleoptog gennem hovedgaden i Newl (red. Nørre Nebel).

Annonce

Vindere

Der var ialt deltagelse af beboere på ni veje.

Første pladsen gik til Kærnvej. Nummer to blev Lønne og tredjepladsen blev tildelt Vesterhavsvej.

Desuden tog flere andre i juleoptoget blandt andet spejderne og rideklubben.

Nedtur og opsving

- På et tidspunkt var der ikke stå stor opbakning til juleoptoget, men i de senere år er det kommet stærkt igen. Nu giver vi hver vej 500 kroner i tilskud til pyntning. Og den vej der vinder, får 1500 kroner i præmie, fortæller Jan Nielsen fra Nørre Nebel Håndværker- og Handelsstandsforening. Det er foreningen og Dine Topbutikker, der står for arrangementet, der trods det våde og kolde decembervejr atter blev en succes med stor deltagelse.

- Vognene kører ned gennem hovedgaden, vender ved tømmerhandlen og ender ved sparekassen, hvor vi kårer vinderne og deler godteposer ud til alle børnene. Det er en festlig dag, understreger han med et smil.

En tradition

I vognen hos Morten Danielsen og Simon Berg er de syv familier med i alt 16 børn. Alle er klædt ud. Nogen som rensdyr, andre som snemænd, og pigerne med guldkroner og fine kjoler som Elsa og Anna. Temaet fra Vesterhavsvej er bygget op omkring Disneyeventyret Frost, og i år har de en hemmelighed med i vognen. En snekanon der sprøjter med skum!

- Når vi er så mange børnefamilier, så har vi valgt et tema, som børnene kender. Vi har brugt en weekend på at male og lave dekorationer, og når vi er færdige i dag, så samles vi til sodavand, øl og pølser. I det daglige ser vi ikke så meget til hinanden, og det er kun anden gang vi deltager i optoget. Det er rigtig sjovt, og det bliver helt sikkert en tradition, som vi holder fast i, siger Betina Christensen, der danner par med Morten Danielsen.

Og både snekanonen, den fine vogn og de mange udklædte børn gjorde et godt indtryk på dommerne, for Vesterhavsvej endte med at få en flot tredje plads i konkurrencen.

25-årige Simon Berg (tv) og 39-årige Morten Danielsen er begge opvokset i Nørre Nebel. De deltog selv i juleoptoget, da de var børn. Nu har de selv børn. To-årige Willa er Elsa fra Frost, og i år fik Vesterhavsvej en flot tredjeplads i konkurrencen om at have den flotteste vogn og Frost som deres tema. Foto: Martin Ravn
Som altid har beboerne fra Kærnvej et særligt budskab. I år havde de bygget kister til både det gamle rådhus og byens gamle kulturhus. Desuden var opførelsen af den nye skole og kulturhus også med på vognen, som vandt prisen for flotteste udsmykning. Foto: Martin Ravn
Thea og Smila, der gavmildt uddelte frugtkarameller, var en del af klimanisserne fra Vadgårdsvej. Foto: Martin Ravn
Der var mange kreative tiltag i juleoptoget i Nørre Nebel.Foto: Martin Ravn
I ly for regn og blæst sad ungerne i denne vogn og kiggede ud på de mange, der var mødt op for at hylde det årlige juleoptog. Foto: Martin Ravn
Landbrugsmusset repræsenterede Kvongvej med denne festlige vogn.Foto: Martin Ravn
Hvis man ellers kender sine Disneyfilm, kunne ingen være i tvivl om, hvilket tema Vesterhavsvej havde valgt.Foto: Martin Ravn
Cykelhandleren, der står for at vedligeholde skinnecyklerne, var også med i paraden sammen med nabolagtets julemænd. Foto: Martin Ravn
Det er ikke det rene mælk, der kommer ud af yveret på denne malkeko.Foto: Martin Ravn
Med fane, gran og nisser blev der kørt parade gennem hovedgaden i Nørre Nebel. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];