Annonce
forside

Årets medarbejder er i gang med sit andet job hos DuPont

Henrik Risager (th.) og Flemming Kristensen fra den komité på arbejdspladsen, som udpeger årets medarbejder. PR-foto: DuPont/ Jette Seidenschnur

Henrik Risager blev kåret som årets medarbejder på DuPont i Grindsted.

Grindsted: Henrik Risager er året medarbejder hos DuPont i Grindsted. Det blev afsløret ved julefrokosten på fabrikken.

I indstillingen hedder det, at Henrik Risager er en yderst hjælpsom og kompetent kollega. Fagligt er han meget dygtig og har afsluttet uddannelsen Lager og Logistik med topkarakterer.

42-årige Henrik Risager arbejder som lager- og logistikoperatør på fabrikken.

- Jeg begyndte i 1996 som procesoperatør. Egentligt ville jeg bare tjene penge til et højskoleophold. Jeg kom også afsted til Aalborg i 1998, men vendte tilbage hertil efter et halvt år på højskole og fortsatte som procesoperatør. De seneste ti år har jeg arbejdet på råstoflageret, og fordi jeg havde mod på det, fik jeg lov at tage en uddannelse på virksomheden som lager- og logistikoperatør, lyder det fra Henrik Risager ifølge en pressemeddelelse.

Annonce

håndbold og mountainbike

Henrik Risager er født og opvokset i Grindsted. Han og hustruen Anna-Louise, som er selvstændig erhvervsdrivende, byggede deres hus for ti år siden. Den store fritidsinteresse er sport, især håndbold. Henrik Risager har altid spillet i Grindsted GIF, hvor han nu er træner for det hold, som datteren spiller på. Tidligere trænede han sønnens hold. Efter at være stoppet som håndboldspiller bruger han nu sin energi på mountainbike, hvor han med en gruppe kammerater ofte er at finde ude på ruten i Grene Sande.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Det handler ikke om Rerup - det handler om borgerne

Kan man som borger være sikker på, at man får en ærlig og korrekt behandling på Haderslev Jobcenter, hvis man af forskellige grunde er henvist til offentlig forsørgelse? Vi lever i et land, hvor vores forhold til myndighederne heldigvis og for det meste er præget af tillid. Men man bliver i tvivl, hvis man ser på den lange stribe af sager om forkert behandling af borgere på Haderslev Jobcenter, som Mogens Rerup som partsrepræsentant har vundet i diverse appelsager. Set ud fra de sager er svaret afgørende nej. Man kan ikke være tryg. Senest har Mogens Rerup igen vundet en ankesag, hvor en 24-årig psykisk handicappet mod reglerne fik lukket sin uddannelseshjælp og af Haderslev Jobcenter blev nægtet hjælp til indskud til en lejlighed med besked om, at han bare kunne blive boende hjemme hos sine forældre. Nu får han alligevel hjælp, som reglerne foreskriver. Men i stedet for at få rettet op på det fundamentale problem, at der bliver lavet for mange fejl i sagsbehandlingen af borgerne på Haderslev Jobcenter, så har Haderslev Kommunes politiske og administrative ledelse i mere end et år valgt at dreje problemet over på Mogens Rerups person. Det handler om Rerups habitus, hans optræden, de mange mails han sender osv. Men undskyld mig, tager jeg fejl, hvis jeg ræsonnerer, at der ikke ville være nogen sager for Mogens Rerup, hvis Haderslev Jobcenter var i stand til at forvalte borgernes ret og pligt efter reglerne? Det er jo fejl på fejl i behandlingen af borgerne på Haderslev Jobcenter, der gør Rerup til det, han er i dag: En irriterende plet på Haderslev-skjorten, som bare ikke vil gå af i vask. Skal pletten på Haderslevs ry og rygte vaskes væk, er det ikke Rerup, der skal væk, men fejlene på Haderslev Jobcenter. Det er i grunden ret enkelt. Men Haderslev Kommunes kommunikation er gennemsyret af en uklædelig "offerrolle": Det er hele er Rerups skyld og hans facon over for de ansatte, ikke jobcenterets. Når redaktionens journalister taler med visse udvalgsformænd og direktører, og det handler om endnu en ufordelagtig historie om Haderslev Jobcenter, så får de at vide mere eller mindre direkte, at de nok er sendt i byen af Mogens Rerup. Intet kunne være mere forkert. Redaktionen er hverken i lommen på den ene eller anden part i denne mere og mere ulykkelige sag. Fokus for avisens redaktion og for kommunen bør ligge på en besvarelse af det spørgsmål, jeg indledte med: Kan borgerne være sikre på, at de får en korrekt behandling på Haderslev Jobcenter? Økonomi spiller åbenlyst en rolle i alt det her. Offentlig forsørgelse er dyrt for kommunen, og skal man holde et budget er det nødvendigt at gå konservativt til værks. Men alle skal altså følge spillereglerne. Ledelsen i Haderslev Kommune og en række fagforeninger vælger så mandag at udsende en noget usædvanlig "udtalelse", hvori den gentager ledelsens gennemgående pointe, nemlig at det hele handler om Rerup og hans facon. Det sker ovenikøbet efter, at en medarbejder på jobcenteret i sidste uge smækker med døren og i en mail til byråd og ledelse fortæller, at hun direkte er blevet opfordret til at omgå loven ved "ikke at kunne huske noget", hvis hun bliver spurgt. Der er formentlig en reel risiko for, at Haderslev Jobcenter kommer under skærpet opsyn fra staten og endda under administration, hvis udgifterne og fejlene på jobcenteret fortsætter med at stige i antal. Og måske vil en form for skærpet tilsyn fra staten i virkeligheden være at foretrække. Tilliden skal genoprettes.

Haderslev

Haderslev taber sag mod storbank

Annonce