Annonce
Esbjerg

Årets rummelige virksomhed kåret

Henrik Vallø uddelte priserne for Årets rummelige virksomhed.

Arbejdsmarked: Årets rummelige virksomheder 2013 blev mandag kåret i Carlsberg Lounge.

Årets rummelige virksomheder i Esbjerg og Fanø Kommuner blev mandag kåret ved et arrangement i Carlsberg Loungen på Blue Water Arena. I alt 44 virksomheder var nomineret fire forskellige kategorier, og de kæmpede om en samlet pengepræmie på 100.000 kroner.

- Det har igen i år været et meget tæt kapløb mellem alle indstillede. Vi har hørt fra medarbejdere, tillidsvalgte og ledere, der peger på deres egen arbejdsplads, men vi har også hørt fra samarbejdspartnere til virksomhederne, i form af kunder og jobkonsulenter, og vi ved, at mange af de arbejdspladser, der ikke er nævnt her, gør en stor indsats. Egentlig ville jeg gerne, at vi havde mulighed for, at anerkende mange flere virksomheder, fordi der mange steder gøres en stor indsats på arbejdspladserne i Esbjerg og Fanø kommuner. Alle indstillede virksomheder vil derfor modtage et certifikat som bevis på, at de gør en særlig indsats for det rummelige arbejdsmarked, meddelte Henrik Vallø (K), formand for Arbejdsmarked- og Socialudvalget, inden han afslørede vinderne for de omkring 200 deltagere.

Vinderen i kategorien stor, offentlig virksomhed er: Sport og Event Park Esbjerg.

Vinderen i kategorien stor, privat virksomhed er: Føtex Ribe.

Vinderen i kategorien lille, offentlig virksomhed er: Sct. Peder, Butik og Cafe.

Vinderen i kategorien lille, privat virksomhed er: Rema 1000, Stormgade, Esbjerg.

Annonce

De nominerede

Steeltank A/S, Rådhusdriften, Esbjerg Kommune (pedellerne), Sct. Peder, Butik og Cafe, Sport & Event Park Esbjerg, Statoil -Gjesing, Steelcon, SubCPartner, Super Spar (Bøndergårdsvej), Telecare Service, Tess, Tjæreborg Ældrecenter, Troldehulen (daginstitution), Tv glad, A. P. Jørgensen, Ribe, Almuehuset, Art Service A/S, Esbjerg, Au2Parts, Bauhaus, Bilka, Blue Water Shipping, Bramming Scooter & MC, Daghøjskolen Sydvestjylland, Den Gamle Avlsgaard, Esbjerg Gods, Familierådgivningen Esbjerg (Nord, Midt og Syd), FTZ Autodele & Værktøj (Esbjerg), Føtex, Ribe, Granly Steel, Gredstedbro Skole, Hotel Britannia, Hotel Scandic Olympic, Hulmose Stilladser, Hytor, iBob A/S, kantinen på Esbjerg Rådhus, KOSAN GAS, Lokalcenter Strandgården, Lynddahl Plast, Mekonomen, Områdecenter Hedelund, Paraplyen Cafe'og Genbrug, Rema 1000 (Stormgade - Esbjerg), Rengøring, Esbjerg Kommune, Rørkjærhusene.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce