Annonce
Vejen

Årets Skraveborger går ikke af vejen for bøvl og besvær

Poul Erik Osmundsen blev under Sognefesten i Skrave hyldet som årets Skraveborger. Privatfoto

Skrave: Poul Erik Osmundsen er kåret som Årets Skraveborger. Det sker blandt andet i anerkendelse af hans arbejde i lokalrådet som formand, hvor man sætter pris på, at han har formidlet kontakten til kommunen på en god og konstruktiv måde.

Han har et stille og vindende væsen, som har gjort ham til en god ambassadør for sognet, lyder det fra dommerkomitéen, som tilføjer:

At han samtidig er veltalende og godt argumenterende er en yderligere fordel. Når tingene måske bliver lidt bøvlede og besværlige, bliver han ikke sur, men fortsætter ufortrødent med udfordringen.

Gennem årene har Poul Erik Osmundsen siddet i flere at de lokale bestyrelser og givet sit besyv med om de udfordringer og forandringer, der er sket i sognet.

Gennem mange år har han siddet i Familie og Friluft, og er stadig aktiv i udvalget til sognets årlige hytteudflugt.

At Skrave sogn i den grad er på landkortet har Poul Erik Osmundsen sin andel i, lyder det i begrundelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce