Annonce
Haderslev

Årets sociale virksomhed blev kåret: Jernmænd med bløde værdier

Jens Hansen var stolt på virksomhedens vegne, da Jon Krongaard udnævnte Green Steel til årets social virksomhed. Foto: Jacob Schultz

Green Steel blev årets sociale virksomhed. Her har de opskriften på at få mennesker til at blomstre, lød begrundelsen. Værkfører med 30 års erfaring på arbejdsmarkedet blev årets mentor.

HADERSLEV: - Vi vil gerne have, at de mennesker, der kommer, bliver sikret en fremtid.

Det er Jens Hansen, medejer og konstruktør, der fortæller. Han har lige sat gevinsten fra sig på scenen. For få minutter siden blev hans virksomhed Green Steel på Niels Bohrs vej i Haderslev året til årets sociale virksomhed. Virksomheden leverer til blandt andet fødevare- og ingeniørvirksomheder.

Annonce

De var nominerede

Årets sociale virksomhed:

I J Pipe, Gram

Haderslev Industrilakering

Skilte og Print, Haderslev

Green Steel, Haderslev

Årets mentor

Lars Vilsen, serviceleder, Lagoniskolen, Vojens

Erling Platz, værkfører, Nottelmann Autohandel, Haderslev

Vanessa Cleemann, MeterMål, Haderslev

Lars Ziemann, kirkegårdsleder, Vedsted Kirke

Erling Platz, nummer to fra højre, blev årets mentor. Til højre for ham ses Vanessa Cleeman, og til vensre for ham Lars Vilsen og Lars Ziemann. Foto: Jacob Schultz

Fik en uddannelse

På et tidspunkt ansatte den en person med et misbrugsproblem. Helt banalt begyndte det med at lære at komme til tiden, men hen ad vejen rettede personen sig så meget, at vedkommende blev udlært.

- Jeg tror faktisk, at I har fundet den rette opskrift på at få mennesker til at blomstre, sagde Jon Krongaard, da han i sin egenskab af formand for udvalget for beskæftigelse og integration skulle afsløre årets sociale virksomhed og årets mentor.

75 deltog i arrangementet i festsalen i den gamle katedralskole. Foto: Jacob Schultz

- En hård mand

Årets mentor var også stolt af skulderklappet. Det blev Erling Platz fra Nottelmann Autohandel.

- Det siges om dig, at du godt kan virke lidt som en hård mand, men alligevel rummer du en masse bløde værdier, selv om dine metoder nok ikke er at finde i moderne pædagogiske tiltag, sagde Jon Krongaard der i det daglige er lærer, til årets mentor, der også snart har 30 års jubilæum.

75 mennesker deltog i kåringen, der foregik i festsalen i den gamle katedralskole ved siden af rådhuset. Virksomhederne og mentorerne belønnes hvert år for at tage vare på de menesker, der befinder sig på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet: Fleks-jobbere, kontanthjælpsmodtagere, flygtninge, mennesker med diagnoser eller misbrugsproblemer.

- Vi lever en verden, hvor vi alle sammen hele tiden skal løbe hurtigere og hurtigere. En verden hvor arbejdspres og jagten efter succes præger os mere og mere. Livet er blevet en konkurrence, hvor vi dyster mod hinanden og måler hinanden på vores effektivitet og resultater. Allerede før det første startskud har lydt, kan man nemt konstatere, at det er en ulige konkurrence, konstaterede Jon Krongaard, inden han præsentere de nominerede.

Giuly Johannsen underholdt sammen med sin mor, Maria. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Shultz
Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Derfor fejrer vi luciadag

Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Erhverv

Havnevirksomheder bekymrede over at ny havnevision skal hastes igennem

Annonce