Annonce
Vejen

Årets Stafet For Livet er aflyst

Dette års Stafet For Livet i Vejen er blevet aflyst. Arkivfoto: André Thorup
Stafet For Livet i Vejen, der skulle have fundet sted den 29.-30. august, er på grund af corona-situationen blevet aflyst.

Vejen: Lørdag den 29. og søndag den 30. august skulle årets udgave af Stafet For Livet have fundet sted på stadion i Vejen.

Men med statsministerens udmelding mandag aften har arrangørerne set sig nødsaget til at aflyse stafetten.

- Det er ikke med vores gode vilje at måtte give jer beskeden om, at Stafet For Livet i Vejen er aflyst i år. Men set i lyset af regeringens pressemøde er der desværre ingen anden vej. Vi skal passe på hinanden, skriver styregruppen på sin Facebookside, og fortsætter:

- I styregruppen er vi selvfølgelig meget kede af det, men vi arbejder samtidig på at finde frem til gode løsninger, der kan drysse lidt stafetglæde ud over Vejen. Lige nu er alt bare så uvist. Det håber vi, I har forståelse for.

Der er allerede flere, der har betalt deltagergebyr til årets stafet, og styregruppens medlemmer arbejder på at finde en løsning på det.

- Vi melder ud, så snart vi ved mere, lyder det fra styregruppen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Stærk utilfredshed i Tønder og stor glæde på Rømø: Grænseåbning får meget blandet modtagelse

Sydjylland

Camping-indehaver skuffet over Mette Frederiksens delvise grænseåbning: Vi har brug for weekend-turister

Annonce