Annonce
Varde

Årets store udstilling i Tistrup: Fra Dybet tager KS Prisen

Janusbygningens leder, Anne Grethe Sværke, ved Henrik Soelmarks værk. Foto: Martin Ravn
Her i weekenden åbner Kunstnernes Sommerudstilling 2019 i Janusbygningen i Tistrup. Lørdag blev årets KS Prisen uddelt.

Tistrup: 1.309 værker indsendt af 259 kunstnere er blevet til en udstilling med 61 værker af 35 kunstnere. Det er den matematiske bundlinie på årets udgave af Kunstnernes Sommerudstilling, der denne weekend er åbnet i Janusbygningen i Tistrup. Udstillingen er en af landets få censurerede. En gruppe på fem kunstnere udgør smagsdomstolen.

Matematikken siger noget om, hvor stramt udstillingen er kurateret. Det betyder også, at der er mange næsten tomme vægge i udstillingssalene. De 61 værker fylder ikke meget. Men det er jo nærmest et billede på censorernes mening om udbuddet.

Annonce

Jeg råbte fra dybet

KS Prisen 2019 går til solofagottist i Sønderjyllands Symfoniorkester og kunstner Henrik Soelmark, der deltager med installationen ”Fra dybet”. Den er bygget op om store orgelpiber i træ.

Når publikum går rundt om installationen, aktiverer de to sensorer, som giver strøm til to vindmaskiner, som så sender luft til udvalgte orgelpiber. Det er uhyggelige lyde, som leder tanken hen til begrebet ”Fra dybet”, der kommer fra det latinske ”De Profundis”.

Og her bevæger Henrik Soelmark sig ind i en halvtung sfære, men han har styr på det. I det daglige er han solofagottist i Sønderjyllands Symfoniorkester, så det med at sende lyd og musik ud gennem sprækken på en orgelpibe i træ er ikke så fremmed for ham. Ved siden af det musikalske virke har han i mange år været særdeles aktiv inden for kunsten. ”De profundis clamavi” er latin og betyder ”jeg råbte fra dybet”.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce