Annonce
Erhverv

Årets Virksomhed 2019: Her er de tre kendte og velrenommerede kandidater

Frank Eisby er adm. direktør for Vetaphone. Her går man op i medarbejdernes trivsel - og det gælder også for firmahunden Brunello. Foto: Business Kolding
Medarbejdernes trivsel er i fokus hos de tre virksomheder, som er Vetaphone, Alfa Laval og Hotel Koldingfjord.

Nominerede: Hvem skal løbe med titlen som Årets Virksomhed 2019? Det er deltagerne i Business Koldings Awardshow med til at afgøre, når de torsdag 27. februar kan stemme på deres favorit til prisen blandt de tre nominerede virksomheder, som er Alfa Laval, Hotel Koldingfjord og Vetaphone.

Annonce

Årets virksomhed

Prisen tildeles en organisation eller virksomhed hjemmehørende i Kolding Kommune, der har skabt en positiv udvikling i organisationen/virksomheden, som vil bidrage til væksten i Kolding Kommune.

Prisen som Årets Virksomhed 2019 gives til en organisation/virksomhed, som har fokus på innovation, vækst og social ansvarlighed, samt ligeledes en sund økonomi.

Prisen uddeles under årets Awardshow torsdag 27. februar. Det er deltagerne i showet, som stemmer på deres favorit til prisen og dermed afgør, hvem der tager titlen med hjem.

Mange jubilæer

Alfa Laval er blandt Koldings største virksomheder og har gennem de sidst syv år oplevet en konstant vækst. De omsætter i dag for omkring 1,8 mia. kr. Der er 669 ansatte i Kolding og mere end 17.000 ansatte på verdensplan. Håndtering af væsker i applikationer med strenge hygiejnekrav udgør kernekompetencen i virksomheden, og Alfa Laval er førende inden for deres tekniske ekspertiseområde.

Virksomheden investerer ikke kun i industriel udvikling, men i høj grad også i menneskelig udvikling. Hos Alfa Laval er der lærlinge i produktionen, trainees i administrationen og konstant fokus på medarbejdertilfredshed. Blandt andet får medarbejderne tilbudt ekstra uddannelse

Over en årrække har Alfa Laval skabt over 145 nye jobs i Kolding. I 2019 kunne de fejre ikke mindre end syv 25-års jubilarer og fem 40-års jubilarer – i alt havde de 17 jubilæer.

Kolding på verdenskortet

Hotel Koldingfjords historiske rammer danner fundamentet for en moderne dansk virksomhed, hvor der satses på design, verdensmål og fokus på den enkelte gæst. Med respekt for de gamle historiske bygninger, der i 1911 blev bygget som Julemærkesanatorium, er hotellet smukt indrettet med danske møbelklassikere. Hotellet har 132 værelser, hvoraf de har indrettet to større designersuiter. Hans J. Wegner suiten og Finn Juhl suiten; det var her, præsident Obama boede under sit ophold i Kolding.

På Hotel Koldingfjord tror de på, at god service kun kan serveres af medarbejdere, der trives. Derfor mødes medarbejderne med forståelse og med mulighed for at gå ned i tid eller med opgaver, der kan udføres i dagstimerne, selv om man er kok.

Hotel Koldingfjord har for alvor sat Kolding på verdenskortet. Og så er de netop blevet nomineret til prisen som Årets konferencecenter 2020.

Hotel Koldingfjord er nomineret som Årets Virksomhed 2019. Her ses Peder Madsen, adm. direktør. Foto: Business Kolding

Vejen til vækst

Vetaphone startede i en baggård i Låsbygade tilbage i 1951, hvor entreprenør Verner Eisby opfandt en maskine, der kan forbedre vedhæftningen på emballagefolier. I dag har sønnerne Frank og Jan Eisby overtaget roret, og de har ændret produktionsvirksomheden til en nutidig videns- og industrivirksomhed.

Vetaphone har mere end fordoblet omsætningen fra 2012 til 2019. Med dedikerede medarbejdere og en professionel bestyrelse er de nu klar med en 2025-strategi. Og det er netop de 75 medarbejdere, der er virksomhedens største ressource. De arbejder i en flad organisation med en åben og ærlig dialog, for medarbejdernes trivsel er vigtig for virksomheden.

Vetaphone har kontorer i USA, Kina, Tyskland, Italien og Beneluxlandene, og derudover arbejder de tæt sammen med mere end 55 agenter i hele verden. Men selvom Vetaphone er en internationalvirksomhed med masser af globalt udsyn, så flytter den ikke fra rødderne i Kolding.

Ole Petersen er adm. direktør for Alfa Laval, som er nomineret til at blive Årets Virksomhed 2019. Foto: Alfa Laval
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce