Annonce
Vejen

Årsag til kælderbrand fundet: Barn legede med lys

Politiet har nu et bud på, hvad der forårsagede branden i Jels onsdag aften. Foto: Hans Erik Haulrich
Annonce

Jels: Det skabte en del røg, da der onsdag aften omkring klokken 18 var brand i en kælderlejlighed i Jels, som både brandbiler, ambulance, lægebil og politi var afsted til.

Nu har Syd- og Sønderjyllands Politi fundet en sandsynlig grund til udrykningen.

- Det har formentlig været et barns leg med ild. Barnet skulle have leget med et lys, og så har det åbenbart antændt en pude eller et tæppe, siger vagtchef Henrik Sønderskov.

Beboerne reagerede dog forholdsvist hurtigt, inden ilden fik for meget fat.

- Man får smidt det, der brænder, under bruseren og tænder for vandet. Men der er selvfølgelig sket en del materiel skade alligevel, siger Henrik Sønderskov.

En person blev kørt på sygehuset efter branden, men vagtchefen oplyser, at ingen betragtes som tilskadekomne af politiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce