Annonce
Varde

Årsmøde i ØU Årsmøde i Ølgod Udviklingsråd

Ølgod: Ølgod Udviklingsråds (ØU) årsmøde falder altid i marts og 2019 er ingen undtagelse, det foregår onsdag 20. marts i Kulturhuset.

Mødet er for alle borgere i Ølgod, Strellev, Gårde, Grønfelt, Krusbjerg og Lindbjerg.

ØU er bredt favnende, da udvalget består af 15 medlemmer, som er udpeget af områdebyerne, ØHE, Borgerforeningen, idrætslivet, spejderne og ældreorganisationen. Derudover er der valg af fire ildsjæle på årsmødet, så her er der direkte mulighed for at gøre ens indflydelse gældende.

- Måske har du selv lyst til at stille op som ildsjæl, og hvis ikke kan din stemme have afgørende betydning for, hvem der ellers bliver valgt ind, lyder det i pressemeddelelsen fra udviklingsrådet.

- ØU arbejder for hele området, gør vejen til kommunen kortere, tager fat om nældens rod, skaber debat og løser opgaven, går i front på projekter i byen, lyder det videre.

På årsmødet vil det lokale byrådsmedlem Lars Teglgaard give et oplæg om sine arbejdsopgaver i udvalg og byrådet med efterfølgende debat.

Se mere på hjemmesiden www.olgod.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce