Annonce
Sønderborg

Æblerne ruller igen i Gråsten

Årets æblefestival kan opleves på havnen i Gråsten på Toldbodgade. Arkivfoto: Timo Battefeld
Gråsten Æblefestival foregår for sjette år i træk i Gråsten. Der vil være madværksted, marked, musik og æblekagedyst.

Gråsten: Den kommende weekend står Gråsten igen i æblets tegn, når der er Gråsten Æblefestival.

- Det er sjette år, vi holder festivalen i den her form. Æblefestivalen vokser for hvert år, og den skulle det gerne blive et af årets hovedbegivenheder, siger Kaj Nielsen fra Gråsten Æblefestival.

Han vurderer, at der sidste år kom mellem 4000 og 5000 publikummer til Gråsten Æblefestival. I år begynder festivalen på Gråsten Havn torsdag den 12. september klokken 17.30 med åbning af borgmester Erik Lauritzen (S). Samtidig udleveres Bente Løwe Christiansens bog 'Kongeæblet', som bliver udgivet af Gråsten Æblefestival. Der er også kåring af årets æbleprins og æbleprinsesse, musik og trylleri.

Fredag den 13. september og lørdag den 14. september begynder festivalen klokken 10.00 på havnen, hvor der er boder med lokale fødevarer og kunsthåndværk.

- Som noget nyt laver vi i samarbejde med Nordea og Madkulturen i Danmark vores eget streetfoodtelt. Man kan lave sin egen mad ganske gratis, om fredagen er menuen kylling på flere måder, og om lørdagen er det vegetarmad, siger Kaj Nielsen.

Der er også salg af mad som æbleburgere, kage og kaffe. Madværkstedet foregår under vejledning af kok Birger Iversen. Boder og madværksted har åbent frem til klokken 17.00.

Annonce

Festivalen byder også på to aftner med musik. Fredag er det Baily Danceband med Gina Michaels kendt fra X Factor, som optræder klokken 20.30. Der er spisning fra klokken 18.30. Lørdag er der American Country Night fra klokken 19.00 med spisning. Klokken 20.30 spiller Southern Comforts. Billetter til spisning kan købes hos Det Gamle Rådhus, Matas, Tinsoldaten og Den Gamle Skomager i Gråsten. Billetter uden spisning kan købes ved indgangen.

Lørdag er der også æblekagedyst. Klokken 13.00 vil Katja Stock Pekruhn fra Den Store Bagedyst vurdere kagerne. Fra klokken 14.15 kan man smage på kagerne.

Hvis nogen skulle komme til skade under festivalen er Røde Kors' samaritter klar, da Røde Kors har stillet samaritter gratis til rådighed.

Se hele programmet på www.graastenfprum.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce