Annonce
Læserbrev

Ægte nærvær i 1950'erne

Læserbrev: DR2 bringer en fantastisk serie: Et spændende eksperiment. Moderne familier stiller modigt op, og de rykker tilbage til livet i en 100 procents dagligdag i 50'erne eller 60'erne. De var på en tidsrejse, hvor de måtte gemme nutidens magelighed væk i en uge.

Jeg så en dejlig, moderne familie – mor, far og en datter i teenagealderen - der skulle styre et mindre landbrug i halvtredserne. Det var muntert, men også overraskende for de moderne forsøgspersoner. Mobiler, IPads og computere måtte afleveres. De flyttede ind på et mindre landbrug, hvor dyrene skulle passes. Omstillingen og den gammeldags livsstil var i starten hård. Mor stod for køkkenet, far passede dyrene, og datteren måtte hjælpe til, når det brændte på. Der var lokum i gården. Ingen hjælpemidler. Gammeldags komfur med brænde under komfuret. Der var varm mad til middag kl. 12. Eksempelvis citronsuppe til forret og stegt flæsk med persillesovs til hovedret.

Sengene var elendige. De var hårde, og de tunge dyner var for korte. Om aftenen efter en lang arbejdsdag sad familien samlet og spillede et slag kort eller gammeldags brætspil og hørte dampradio. Som faderen sagde: "I dag har vi faktisk meget fritid. Vi bruger den bare ikke sammen". Efter eksperimentet konkluderede alle: Vi kommer meget mere hinanden ved. Vi taler lige pludseligt sammen. Vi griner sammen og hygger os. De gik tilbage til år 2020 med den faste overbevisning, at nærværet skulle være mere i centrum.

Vi skal naturligvis ikke tilbage til de gamle fastlåste kønsrollemønstre. Men de var alle imponeret over det ægte nærvær, der herskede i 1950'erne. Og det ville de alle tage med sig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce