Annonce
Sønderborg

Kommune sendte ægtepars skatteforhold ud til alle grundejere

Sønderborg Kommune har forberedt sig på, at der givetvis vil komme ekstra henvendelser fra borgere, der studser over at have modtaget oplysninger vedrørende et ægtepar i Augustenborg. Arkivfoto: Birthe Juul Mathiasen
Sønderborg Kommune opdagede fredag morgen, at en medarbejder var kommet til at udsende et ægtepars ejendomsskattebillet til samtlige grundejere i kommunen. Ægteparret tilgiver fejlen.

Augustenborg: - Det drejer sig jo ikke om ret mange personlige oplysninger. Kommunen har henvendt sig til os, og vi har fået en god behandling, så vi har ikke yderligere kommentarer.

Sådan siger Birthe Bech Jensen til JydskeVestkysten, efter at samtlige grundejere i Sønderborg Kommune fredag middag fik adgang til oplysninger om, hvor meget hun og ægtefælles Peter Bech Jensen næste år skal betale i ejendomsskat.

Det skete ved en fejl, da Sønderborg Kommune sendte breve om den kommunale ejendomsskat ud til samtlige grundejere.

Alle fik en opgørelse i deres e-boks over, hvad de skal betale i ejendomsskat i 2020. Alle skulle også have haft et bilag med telefonnumre på, hvem de kunne kontakte hos Sønderborg Kommune, hvis de ellers har spørgsmål til beløbene.

Men i stedet fik de altså Birthe og Peter Bech Jensens ejendomsskattebillet. Heri kan de foruden grundskylden, altså ejendomsskatten, også læse, hvor meget parret skal betale i rottebekæmpelse, og de kan se, at pensionistægteparret har søgt og fået udskudt betalingen af grundskyld. Med andre ord har de taget lån i ejendommen.

Annonce

Kan ikke trækkes tilbage

Det er ikke muligt for Sønderborg Kommune at trække oplysningerne tilbage, oplyser Brian Bennetsen, Budget- og regnskabschef i Sønderborg Kommune.

- Det har vi undersøgt, men at sende post via e-boks er som at sende almindelige breve. Når de først er afleveret i folks postkasser, er de ude, forklarer han.

Sønderborg Kommune overvejer nu, om ejendomsskattebilletten til samtlige grundejere skal sendes én gang til, nu med det rigtige bilag, eller om man kan nøjes med at sende et ekstra bilag.

På bagsiden af Birthe og Peter Bech Jensens ejendomsskattebillet står faktisk de generelle oplysninger, men dem skal grundejerne ikke stole på. For her er også sket en fej: De er for 2019, oplyser Brian Bennetsen.

Parret i Augustenborg har fået en uforbeholden undskyldning, en forklaring på sagen samt en gavekurv. For Sønderborg Kommune erkender blandt, at man har lavet en menneskelig fejl:

- Vi er rigtigt kede og berørte af det. For vi har et stort ansvar for at håndtere borgernes data korrekt og sikkert, siger Brian Bennetsen og tilføjer:

- Det er aldrig sket tidligere, at vi er kommet til at lave sådan en fejl. Nu gør vi alt for at sikre, at det ikke sker igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce