Annonce
Livsstil

Ægtepar renoverer 600 kvadratmeter: - Vi skal være færdige, inden vi er for gamle

Anton Møller Rasmussen og Lena Vahl Bendixen købte Ny Klingstrup i 2008, men flyttede først ind i 2014. Foto: Katrine Becher Damkjær

Anton Møller Rasmussen og Lena Vahl Bendixen har brugt de seneste knap fem år på at sætte den lille hovedgård Ny Klingstrup ved Vejstrup i stand. Parret har brugt millioner på restaureringer, men for dem var det en livslang drøm at bo i en ejendom af den type.

Det var en mangeårig drøm, der gik i opfyldelse, da ægteparret Lena Vahl Bendixen og Anton Møller Rasmussen købte Ny Klingstrup i 2008.

Den imponerende og smukt istandsatte ejendom ligger mellem Vejstrup og Skårup på Sydfyn. Vejen, der bugter sig langs huset og krydser Vejstrup Å, indgår som en del af Øhavsstien.

Den lille hovedgård blev udstykket fra Klingstrup Gods i 1853 og har siden haft skiftende ejere.

Ægteparret brugte 15-20 år på at spore sig ind på, hvad de ville have, for de har altid vidst, at det var en ejendom af den størrelse, de ville investere i.

- Vi skulle bare finde det rigtige, og når det kom, skulle vi slå til. Det her sted kom måske lige et år eller to for tidligt i forhold til, hvad vi var klar til, men der er vi nødt til at springe ud i det, fortæller Anton Møller Rasmussen, der er 67 år.

Annonce

Blå bog


  • Anton Møller Rasmussen er 67 år og pensionist. Han har arbejdet hos politiet i 39 år.
  • Lena Vahl Bendixen er 64 år og på efterløn. Hun har både arbejdet som hospitalslaborant og drevet en svinefarm ved Herning i 30 år.
  • Parret har tre voksne børn, der alle bor i København.
  • Anton Møller Rasmussen og Lena Vahl Bendixen købte Ny Klingstrup i 2008.
  • Ejendommen ligger mellem Skårup og Vejstrup øst for Svendborg.
  • Parret flyttede ind i marts 2014 og begyndte efterfølgende at sætte i stand.
  • Ny Klingstrup er en lille hovedgård, der blev udstykket fra Klingstrup Gods i 1853. Den har siden haft skiftende ejere.
  • Tidligere hørte der mere en 90 hektar jord med, men parret solgte det meste fra, så de i dag har 3,5 hektar tilbage.
Ny Klingstrup er udstykket fra Klingstrup Gods i 1853. Ejendommen var oprindeligt gul med rødt tag, men de nuværende ejere malede det hvidt, så det passede bedre til det nye, sorte tag. Foto: Katrine Becher Damkjær

Ikke sat i stand

Parret kiggede på fire-fem lignende steder, inden de købte Ny Klingstrup. Det var ønsket om at bo i naturskønne omgivelser i en ejendom fuld af sjæl og historie, der trak i parret.

- Der kommer ikke så meget af den type til salg. Og det kunne ikke bare være et almindeligt, stort hus, for så kunne vi lige så godt blive, hvor vi var, siger Lena Vahl Bendixen, der er 64 år.

Parret boede tidligere på en gård i Herning, som de selv satte i stand, da de overtog den i midten af 1980'erne. I 1997 vandt de en forskønnelsespris for renoveringen, og selvom de allerede én gang har gennemgået en omfattende renovering, afskrækkede det dem ikke at gå i gang igen, da de overtog Ny Klingstrup.

Ejendommen var ikke blevet sat i stand siden 1970'erne, og det bar den i høj grad præg af.

- Der var ikke lavet noget, man ville ødelægge ved at lave om. Og vi risikerede ikke at betale for noget, vi ikke kunne bruge, konstaterer Anton Møller Rasmussen.

Parret har fået bygget et stort orangeri i haven, så havesæsonen kan forlænges til de koldere måneder. De har endnu ikke indrettet det, men planen er, at hele haven skal have en tur i år. Foto: Katrine Becher Damkjær

Vant til store projekter

Lena Vahl Bendixen er uddannet laborant, men drev en svinefarm i 30 år, og Anton Møller Rasmussen var hos politiet i 39 år, inden han gik på pension. De havde begge arbejde, da de overtog Ny Klingstrup i begyndelsen af 2009, og derfor startede de med at få sat de to sidefløje i stand, så de kunne lejes ud, inden de selv var klar til at flytte ind. Hovedhuset blev også lejet ud, selvom det endnu ikke var sat i stand. Parret flyttede selv ind i marts 2014 og gik straks i gang med at restaurere de rum, de skulle bruge mest i hverdagen. - Vi tog et rum ad gangen og havde vores sovemadrasser med og flyttede rundt, efterhånden som rummene var færdige, fortæller Anton Møller Rasmussen, der gik på pension i 2012 og derfor fulgte håndværkerne på tæt hold under arbejdsprocessen. Lena Vahl Bendixen solgte sin svinebesætning i 2013 og arbejdede derefter et par år som bioanalytiker på OUH, inden hun i 2015 gik på efterløn. Selvom parret har evnerne og gåpåmodet til selv at renovere, har de betalt sig fra det denne gang. Her spiller parrets alder en afgørende rolle. - Vi har jo ikke 30 år til det, som vi havde med gården. Der er en tidsbegrænsning, vi er nødt til at være realistiske omkring, siger Lena Vahl Bendixen. Alligevel har det været en stor opgave, for medregner man sidefløjene, er der cirka 900 kvadratmeter boligareal i alt. Hverken Anton Møller Rasmussen eller Lena Vahl Bendixen er dog bange for kaste sig ud i omfattende projekter, og de er vant til at have gang i mange ting. - Vi kommer fra fuldtidsarbejde og landbrug oveni. Vi må kunne klare det, selv om vi er 10 år ældre. Jeg synes ikke, vi slider os selv ihjel. Vi kan godt lide at skabe ting, forklarer Anton Møller Rasmussen.

Hovedhuset har to sidefløje med tre lejligheder, som parret har lejet ud. Sidefløjene var det allerførste, der blev sat i stand, så parret var sikret lejeindtægten inden de selv flyttede ind. Foto: Katrine Becher Damkjær

Tilskud til renovering

Ejendommen er bevaringsværdig, og derfor kunne parret søge støtte til renovering. De fik blandt andet tilskud fra Svendborg Kommune til nye vinduer, facaderenovering og nyt tag. - Vi fik 300.000 kroner fra kommunen, men det er kun en dråbe i havet. Vi har ikke regnet på, hvor meget vi har brugt i alt, men det er millioner. Men vi kan godt lide det, siger Anton Møller Rasmussen, der godt er klar over, at det ikke er alle forundt at overtage en ejendom som Ny Klingstrup. - Der skal både være økonomi og lyst til det. For os er det en drøm, og vi er lidt ydmyge over at få lov at få lov til det, siger han. Med til ejendommen hørte cirka 90 hektar jord. I dag er det meste solgt fra, så parret i dag råder over 3,5 hektar. Derudover er de sikret en årlig lejeindtægt på et par hundrede tusinde kroner for de tre lejemål, der hører til Ny Klingstrup. Ifølge Anton Møller Rasmussen handler det i høj grad om at prioritere. - Vi har for eksempel ikke holdt ferie sammen, for vi har brugt vores penge og ressourcer på det her. Når vi tager på ferie, er det 10 skridt, og så er vi ude på vores terrasse, siger han.

Ny Klingstrup har tre fine stuer på førstesalen, men det er dagligstuen i stueetagen parret bruger mest. Foto: Katrine Becher Damkjær

Haven står for tur

Selv om de stadig mangler en del, især i kælderen, der stort set er urørt, har parret overstået de mest udgiftstunge renoveringer. Det meste blev klaret i 2014 og 2015, hvor de blandt andet rev en 1200 kvadratmeter stor faldefærdig tilbygning ned.

- Vi skal være færdige, inden vi er for gamle. Vi havde en plan om, at vi skulle være færdige efter to år, men nu er der gået fire år, så vi er lidt bagud, siger Anton Møller Rasmussen med et smil.

Planen er, at haven skal have en omgang til sommer. Den var de nemlig nødt til at vente med, til en større omlægning af Vejstrup Å blev færdig i efteråret sidste år.

Stensætningen ved orangeriet er genbrug for en anden del af grunden. Foto: Katrine Becher Damkjær

Tro mod stilen

Det er vigtigt for parret at være tro mod ejendommens oprindelige stil. Både i de renoveringer, de har lavet, og i indretningen, for det er netop sjælen og historien i huset, de holder så meget af.

- Huset er opfundet én gang, så der er ikke nogen grund til at opfinde det igen, siger Anton Møller Rasmussen.

De fleste lofter var sænkede, og da håndværkerne pillede dem ned, åbenbarede der sig en imponerende loftshøjde og lofter fulde af stuk i snørklede figurer og mønstre. En del af stukken var ødelagt, men er siden blevet restaureret.

Parret har allieret sig med lokale håndværkere med forstand på at renovere den type ejendomme. Det var vigtigt, at håndværkerne forstod, hvad parret ville. - En af de første, vi havde herude, foreslog, at vi fjernede trappen og lavede en spindeltrappe i stedet. Der vidste vi med det samme, at det ikke ville gå, siger Lena Vahl Bendixen.

Det store, lyse køkken med smukt udsyn over skovbryn var ikke skiftet ud i 50 år

- Det var det første elementkøkken, der kom frem, så der kom husmoderforeninger og så det, inden vi lavede det om, fortæller Lena Vahl Bendixen.

Det forrige køkken var 50 år gammelt med arbejdsplads med ryggen til vinduerne. Anton Møller Rasmussen og Lena Vahl Bendixen blev hurtigt enige om at indrette det sådan, at man har udsigt over skovbryn og græssene vildt, når man står og laver mad. Foto: Katrine Becher Damkjær

Ikke et museum

Ejendommens tre pæne stuer er indrettet i klassisk herregårdsstil med pæne møbler, en imponerende og 55 kilo tung krystallysekrone, stuklofter og smukke trægulve.

Parret havde de fleste af møblerne i forvejen, for de har samlet gennem mange år.

- Vi har planlagt vores indkøb og haft de lange briller på. Vi synes selv, det giver ro, hvis man ikke stilforvirrer for meget, siger Anton Møller Rasmussen.

Parret har ofte arbejdstøj på, og derfor bruger de ikke de fine stuer så meget i hverdagene. Men i weekenden klæder de sig gerne pænt på og drikker kaffe i en af stuerne. For det er vigtigt, at rummene bliver brugt, og derfor har parrets voksne børn også holdt 30-års fødselsdage på Ny Klingstrup.

- Det er ikke et museum, understreger Anton Møller Rasmussen.

Det er vigtigt, at rummene bliver brugt, synes både Anton Møller Rasmussen og Lena Vahl Bendixen. Derfor har deres voksne børn fået lov at holde 30-års fødselsdage i de pæne stuer. Foto: Katrine Becher Damkjær

Ønsker generationsskifte

Lena Vahl Bendixen og Anton Møller Rasmussen er enige om, at de bliver på Ny Klingstrup, til de ikke kan mere.

Ønsket er, at parrets tre voksne børn, der alle er i 30'erne, en dag vil overtage stedet.

- Vi mener selv, at det er værd at beholde, siger Anton Møller Rasmussen.

Heldigvis er børnene med på idéen, selv om de alle har deres liv i København og ikke ved, hvad fremtiden vil bringe. Det er heller ikke et krav fra forældrene, at børnene vil bo på Ny Klingstrup, når de selv ikke er der mere.

- Det skal ikke være en tvang. Det skal være, fordi de har lyst. Vi ser ikke skævt til dem, hvis de ikke vil. De skal kunne se det som en mulighed, og vi kan lave en god ordning, fordi det er generationsskifte, siger Anton Møller Rasmussen og tilføjer, at parret ikke har planer om at forlade stedet de første i hvert fald 10 år.

- Vi har også budgetteret efter, at vi kan købe lidt hjælp til haven, hvis det en dag bliver for meget at passe. Vi elsker at bo her, siger han.

Parret har været forudseenede og har gennem mange år samlet på møbler, der passer i stilen til Ny Klingstrup. Foto: Katrine Becher Damkjær
Maleriet ved siden af bornholmeruret har Lena Vahl Bendixen malet. Foto: Katrine Becher Damkjær
Parret har været enige om indretningen, men det er Lena Vahl Bendixen, der står for farverne. Det blander hendes mand sig ikke i. Foto: Katrine Becher Damkjær
Broen over Vejstrup Å havde de med fra gården i Herning. Foto: Katrine Becher Damkjær
Flere steder var stukken i loftet beskadiget, men der findes håndværkere, der har specialiseret sig i at genskabe stuk. Foto: Katrine Becher Damkjær
En af de første håndværkere, parret havde ude, foreslog at fjerne trappen og lave spindeltrappe i stedet. Det var parret ikke med på. Foto: Katrine Becher Damkjær
Parret har selv fået lavet lavet uret i gavlen. Foto: Katrine Becher Damkjær
Det forrige køkken var 50 år gammelt med arbejdsplads med ryggen til vinduerne. Anton Møller Rasmussen og Lena Vahl Bendixen blev hurtigt enige om at indrette det sådan, at man har udsigt over skovbryn og græssene vildt, når man står og laver mad. Foto: Katrine Becher Damkjær
Selv ovnene er tro mod ejendommens stil. Foto: Katrine Becher Damkjær
Parret bruger ikke de pæne stuer så meget i hverdagene, da de ofte er iført arbejdstøj. I weekenderne holder de af at klæde sig pænt på og drikke kaffe i en af stuerne. De bliver også brugt, når der er gæster på Ny Klingstrup. Foto: Katrine Becher Damkjær
Den lyse, rummelige hall byder gæster velkommen på Ny Klingstrup. Foto: Katrine Becher Damkjær
Parret har selv fået lagt sildebensparketten på gulvet. Foto: Katrine Becher Damkjær
Anton Møller Rasmussen har indrettet en vinkælder i et af kælderrummene. De håndlavede flensborgsten er blottet og giver et rustikt udtryk. Foto: Katrine Becher Damkjær
Enkelte af aspirinroserne har overlevet vinteren. I sommer stod i de fuldt flor i haven. Foto: Katrine Becher Damkjær
Foto: Katrine Becher Damkjær
Foto: Katrine Becher Damkjær
Foto: Katrine Becher Damkjær
Foto: Katrine Becher Damkjær
Foto: Katrine Becher Damkjær
Lysekronen i den ene af stuerne vejer svimlende 55 kilo, så den er sikret godt i loftet. Foto: Katrine Becher Damkjær
Katten flyttede med fra gården i Herning, men selvom den tidligere var gårdkat, holder den sig helst inde i varmen i dag. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce