Annonce
Haderslev

Ældre advarer mod besparelser

Der bliver flere ældre i fremtiden. Således forudses det, at der i 2023 vil være 512 flere mennesker over 80 i Haderslev Kommune. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Scanpix
Færre dagcenterpladser er et element i et omfattende sparekatalog. Udgifterne på ældreområdet sprænger rammen med 7.5 millioner i de kommende år.

HADERSLEV: Lukning af aktivitetscentet Lillegården i Hoptrup. Lukning af dagcentret på Hiort Lorenzens Centret. Det er nogle enkelte elementer i et sparekatalog, som politikerne i voksenudvalget i nærmeste fremtid skal tage stilling til.

Indholde bekymrer seniorrådet, der under ingen omstændigheder vil acceptere besparelserne.

Annonce
Man går her efter dem, der har opbygget velfærdssamfundet.

Hans Egon Lorenzen, seniorrådet i Haderslev Kommune

Merforbrug

Alene i år er merforbruget på 12.9 millioner, fordi et merforbrug fra 2018 på 5.4 millioner er overført til 2019. Frem til 2023 vil merforbruget være på 7.5 millioner, og derfor skal det ansvarlige udvalg, voksenudvalget, på sit møde den 7. maj tage stilling, hvad der skal reduceres for at få enderne til at nå sammen, og forvaltningen har udarbejdet et sparekatalog.

- Gamle heste

- Det er gamle heste, man trækker af stalden. Man sparer på hjemmehjælpen, der skal ikke gøres så meget rent og så videre. Når vi taler om gamle heste vil jeg selv trække en frem fra stalden: Man går her efter dem, der har opbygget velfærdssamfundet, mener formanden for seniorrådet, Hans Egon Lorenzen.

Der bliver flere ældre i fremtiden, og forvaltningen har regnet ud, at Haderslev Kommune af den grund vil stå med en økonomisk udfordring på 64 millioner kroner i 2023. Blandt andet fordi flere ældre giver flere indlæggelser, hvilket igen udløser mere genoptræning. Kommunerne er kommet under yderligere pres, fordi borgere med en genoptræningsplan fra sygehuset i dag kan vælge en privat udbyder, hvis kommunen ikke tilbyder det inden syv dage.

Hans Egon Lorenzen efterlyser mere solidaritet mellem byrådets udvalg. Voksenudvalget har tidligere henvendt sig til økonomiudvalget med sine økonomiske kvaler, men fik besked på at finde besparelserne indenfor egne rammer.

- Jeg vil egentlig ikke blande mig i, hvordan de skaffer midlerne, men jeg synes, man skal beholde det serviceniveau, der politisk er vedtaget, og så skaffe de penge, der skal til, mener Hans Egon Lorenzen.

Selv er han tilhænger af en skattestigning, men på det spørgsmål blev han stemt ned i seniorrådet, fortæller han.

I sit høringssvar foreslår seniorrådet i stedet øgede indtægter og administrative besparelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Erhverv 112

Modefirma har sagt farvel til 15 ansatte: 2020 handler kun om at begrænse tabet

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce