Annonce
Sydjylland

Ældre opgiver coronastik: Nu vil lokal DF'er have minister til at rette op på vaccinekaos

Karina Adsbøl (DF) mener, det nu må være op til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) at få rettet op på de problemer i vaccinationssystemet, som får flere ældre til helt at opgive at blive vaccineret. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Problemer med vaccinesystemet hober sig op, og det får ifølge Ældre Sagen flere ældre til helt at droppe at blive vaccineret. Dansk Folkepartis ældreordfører Karina Adsbøl vil nu have sundhedsministeren på banen, så ældre ikke efterlades på perronen uden de nødvendige stik.

Kritik: Det er helt uacceptabelt, at ældre borgere i målgruppen for coronavaccinen bliver mødt af en mur af besvær, når de forsøger at booke tid til det eftertragtede stik.

Sådan lyder et opråb fra Dansk Folkepartis ældreordfører Karina Adsbøl, efter JydskeVestkysten lørdag fortalte, hvordan vaccinekaos ifølge Ældre Sagen får mange fortvivlede ældre til helt at opgive at blive vaccineret.

Avisen kunne blandt andet fortælle om 93-årige Bent Petersen fra Kolding, der har mistet håbet om, at han kan blive færdigvaccineret, fordi systemet er så svært at navigere i.

- Det er dybt utilfredsstillende, at de ældre sidder med så mange frustrationer over alt det her bøvl og bliver efterladt i afmagt på den måde, siger folketingspolitikeren fra Kolding, der er valgt i Sydjyllands Storkreds.

Annonce

Minister på banen

Derfor vil hun nu have sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på banen, så det bliver lettere for de ældre at få adgang til de to stik mod den smitsomme virus.

- Jeg finder det nødvendigt at gå til ministeren, fordi der ikke er styr på det overhovedet. Der er brug for, at han handler nu, for det her er en kæmpe udfordring, siger hun.

Konkret har hun bedt ministeren redegøre for, hvordan han vil løse de udfordringer, der er vedrørende booking af tid til vaccination via hjemmesiden vacciner.dk, som er ramt af tekniske problemer, og hvor mange borgere har haft svært ved at finde ledige tider.

Samtidig ønsker DF'eren svar på, hvordan ministeren vil sikre, at det er muligt at bestille tid, hvis man som borger ikke er digital og derfor ikke kan anvende den digitale løsning.

- Hvis systemet fortsætter med at være så fuld af problemer, kan jeg være bekymret for, at vi efterlader nogle ældre på perronen, siger Karina Adsbøl.

Annonce

Brug for vejviser

Ældre Sagen har ligesom Karina Adsbøl sendt et opråb til sundhedsministeren og foreslået en række konkrete tiltag, der kan forbedre vaccinationsprocessen for den ældre og mindre digitale målgruppe.

- Jeg bakker helt op om Ældres Sagens forslag, og jeg forventer, at ministeren både er lydhør over for dem og mig, siger Karina Adsbøl.

Hun mener blandt andet, at der er brug for klarere og bedre kommunikation til de ældre, ligesom der er brug for mere opsøgende arbejde, så ældre ikke bliver tabt i systemet.

- Kommuner må gå mere ind og være behjælpelige. Der er jo også nogle ældre, der slet ikke har pårørende, som kan hjælpe dem med at booke tider. Der må være en bedre vejviser til at guide dem igennem det her bureaukratiske system, siger hun.


Det er dybt utilfredsstillende, at de ældre sidder med så mange frustrationer over alt det her bøvl og bliver efterladt i afmagt på den måde

Karina Adsbøl (DF), ældreordfører


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

En af Esbjergs rigeste familier vil bygge nyt sportsanlæg på historisk grund

Haderslev For abonnenter

Cecilie Haaland vil i byrådet: - Jeg kan godt frygte, at folk vil tænke, at jeg ikke ved noget om, hvordan tingene hænger sammen

Varde For abonnenter

Seniorforsker: Ingen tager vare på børnene i asbestsag – politikere må på banen

Billund

Mellem 25 og 35 hektar berørt af hedebrand: - Vi har været begunstiget af vejret

Annonce