Annonce
Indland

Ældre sætter rekord i kroniske sygdomme

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mange flere ældre rammes af diabetes og andre kroniske sygdomme. Eksperter efterlyser en sundhedsreform.

Stolene i venterummene på sygehusenes ambulatorier er tæt besat af ældre med kroniske sygdomme.

Siden årtusindskiftet er antallet af personer over 80 år med lungesygdommen kol, type-2 diabetes og demens mere end tredoblet. Det skriver KL's nyhedsbrev Momentum.

I samme periode, fra 2000 til 2018, er antallet af ældre med knogleskørhed næsten nidoblet.

Bag de nye tal gemmer sig en glædelig nyhed og en mere problematisk, forklarer sundhedsøkonom og professor på Syddansk Universitet Jes Søgaard.

- Der bliver flere over 80 år med kroniske sygdomme, som overlever, og det skal vi selvfølgelig være glade for, siger han.

Men skal pengene i sundhedsvæsnet række, er det nødvendigt med en reform, så flere kan rykke ud af sygehusene og i stedet behandles hos egen læge eller hjemme hos sig selv.

- Sygehusene sander til i ældre kroniske patienter. Den bedre halvdel af dem burde kunne gå til kontroller hos deres egen læge. Det er nødvendigt, at der bliver sat gang i den bevægelse, siger Jes Søgaard.

Den tidligere regering fremlagde i foråret en sundhedsreform.

Med den skulle regionerne nedlægges, og i stedet skulle der etableres 21 nye sundhedsfællesskaber, hvor sygehuse, praktiserende læger og kommuner skulle samarbejde.

Den nye regering har slået fast, at regionerne består, men det er uvist, hvordan sundhedsvæsnet i øvrigt skal indrettes.

Ifølge formand for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard (S) er behovet for en sundhedsreform presserende.

- Det er ikke en løsning at bevare status quo eller blot lappe huller. Vi er nødt til grundlæggende at gentænke indsatsen, siger han til Momentum.

I Socialdemokratiet er sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff enig.

- Vi skal sikre et bedre samarbejde mellem kommunerne, regionerne og de praktiserende læger.

- Det handler ikke kun om ældre kronikere, men også om at vi skal have gjort op med den sociale ulighed i sundhed, som især rammer mænd med kort uddannelse, siger Rasmus Horn Langhoff.

Han kan ikke oplyse, hvornår regeringen er klar med sit udspil. Men noget vil bygge videre på den plan, som VLAK-regeringen fremlagde.

- Vi skal ikke ud at opfinde den dybe tallerken. Der er rigtig meget, som vi vil tage udgangspunkt i og bygge videre på. Men vi har stadig et stort stykke arbejde foran os.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

EfB

EfB henter polsk VM-spiller

Annonce