Annonce
Indland

Ældre sætter rekord i kroniske sygdomme

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mange flere ældre rammes af diabetes og andre kroniske sygdomme. Eksperter efterlyser en sundhedsreform.

Stolene i venterummene på sygehusenes ambulatorier er tæt besat af ældre med kroniske sygdomme.

Siden årtusindskiftet er antallet af personer over 80 år med lungesygdommen kol, type-2 diabetes og demens mere end tredoblet. Det skriver KL's nyhedsbrev Momentum.

I samme periode, fra 2000 til 2018, er antallet af ældre med knogleskørhed næsten nidoblet.

Bag de nye tal gemmer sig en glædelig nyhed og en mere problematisk, forklarer sundhedsøkonom og professor på Syddansk Universitet Jes Søgaard.

- Der bliver flere over 80 år med kroniske sygdomme, som overlever, og det skal vi selvfølgelig være glade for, siger han.

Men skal pengene i sundhedsvæsnet række, er det nødvendigt med en reform, så flere kan rykke ud af sygehusene og i stedet behandles hos egen læge eller hjemme hos sig selv.

- Sygehusene sander til i ældre kroniske patienter. Den bedre halvdel af dem burde kunne gå til kontroller hos deres egen læge. Det er nødvendigt, at der bliver sat gang i den bevægelse, siger Jes Søgaard.

Den tidligere regering fremlagde i foråret en sundhedsreform.

Med den skulle regionerne nedlægges, og i stedet skulle der etableres 21 nye sundhedsfællesskaber, hvor sygehuse, praktiserende læger og kommuner skulle samarbejde.

Den nye regering har slået fast, at regionerne består, men det er uvist, hvordan sundhedsvæsnet i øvrigt skal indrettes.

Ifølge formand for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard (S) er behovet for en sundhedsreform presserende.

- Det er ikke en løsning at bevare status quo eller blot lappe huller. Vi er nødt til grundlæggende at gentænke indsatsen, siger han til Momentum.

I Socialdemokratiet er sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff enig.

- Vi skal sikre et bedre samarbejde mellem kommunerne, regionerne og de praktiserende læger.

- Det handler ikke kun om ældre kronikere, men også om at vi skal have gjort op med den sociale ulighed i sundhed, som især rammer mænd med kort uddannelse, siger Rasmus Horn Langhoff.

Han kan ikke oplyse, hvornår regeringen er klar med sit udspil. Men noget vil bygge videre på den plan, som VLAK-regeringen fremlagde.

- Vi skal ikke ud at opfinde den dybe tallerken. Der er rigtig meget, som vi vil tage udgangspunkt i og bygge videre på. Men vi har stadig et stort stykke arbejde foran os.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce