Annonce
Vejen

Ældre Sagen i Brørup bringer varer ud

Formanden for Ældre Sagen i Brørup, Flemming Lundeman. Foto: Martin Ravn
Annonce

Brørup: Ældre Sagen i Brørup har indgået aftale med SuperBrugsen i Brørup og Brørup Apotek om levering af varer.

Alle er pt. påvirket af coronavirus, derfor har Ældre Sagen i Brørup besluttet at være behjælpelig med indkøb af dagligvarer og medicin. Tilbuddet gælder dem, der af en eller anden årsag ikke selv har mulighed for at komme i fysiske butikker f.eks. enten pga. karantæne, utryghed ved at komme ud eller ikke er selvtransporterende.

Tilbuddet gælder for bosiddende i den tidligere Brørup Kommune.

Tilbuddet er gratis og kræver ikke medlemskab af Ældre Sagen.

Super Brugsen og Ældre Sagen har lavet en aftale om indkøb af dagligvarer.

- Du kan få varer bragt til døren mandag og torsdag. Du ringer til Super Brugsen på tlf. 75 38 13 55 senest dagen før levering mellem klokken. 9 og 16. En frivillig fra Ældre Sagen leverer og modtager betaling, fortæller Flemming Lundeman, formand for Ældre Sagen i Brørup.

Han føjer til: - Du kan få bragt medicin til døren mandag og torsdag. Du ringer til Ældre Sagen i Brørup på tlf. 23 64 62 85 senest kl. 16.00 dagen før og aftaler nærmere. Da der som regel er tale om receptpligtig medicin, skal vi vide følgende: Har du recept, dit navn og cpr.nr., hvilken medicin er det, skal det være et bestemt mærke eller det billigste. En frivillig fra Ældre Sagen afhenter dine data, leverer medicinen og modtager betalingen.

Ordningen er midlertidig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce