Annonce
Læserbrev

Ældre Sagen Pleje og omsorg

Ældresagen skal have tak for det arrangerede borgermøde den 5. november, hvor vi kunne møde politikere fra Sundhed og Omsorg, der kunne redegøre for de muligheder, der nu er efter budgetmødet.

Det var et godt møde, og alligevel sov jeg dårligt natten efter.

Jeg var så heldig at sidde blandt gæve kvinder, som alle havde kontakt med plejehjem dagligt, fordi deres kære boede der. Ingen havde gode fortællinger. Der var ikke klager over den egentlige pleje og pasning. Det svarer helt til mine oplevelser fra besøgene hos mine venner, som nu bor på plejehjem. Rent og ordentlige forhold, og et venligt personale.

Men kan man leve af og på det. De gæve kvinder syntes, at jeg var naiv, når jeg gik tilfreds hjem fra mine besøg. De mente, at jeg kom der for sjældent og for kort. For kan man leve af og på ro-regelmæssighed. De syntes simpelthen ikke, at der skete noget.

Som gammel pædagog blev jeg glad ved at høre, at hvor der var bevilget pædagogtimer, var der noget at være vågen for.

Ældresagen i Bramming, Ribe og Esbjerg har dannet en arbejdsgruppe sammen med ældrerådet, politikere og forvaltning, netop med henblik på at se, hvilke muligheder er der, trods det beskårne budget, at se på om der kan skabes liv og nærhed på en anden måde, end den rutinemæssige dagligdag som præger mange steder. Repræsentanter fra den nye gruppe som var til stede lyste af energi, gåpåmod og lyst.

Jeg glæder mig til at høre om dette arbejde, også selv om det fremgik af flere, at vi faktisk alle skal mere på banen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Garden på den kommunale finanslov

Der er jo ikke ligefrem, fordi pengene hænger på træerne, når det gælder økonomien i Vejen Kommune. I torsdagsavisen bragte vi her i avisen historien om, at Vejen Garden kan se frem til et tilskud på 75.000 kroner. Det blev politisk bestemt på det seneste møde i Udvalget for sundhed, kultur og fritid. Næppe var avisen på gaden denne grå og triste torsdagsmorgen, før en læser var i røret for at gøre opmærksom, at vi ikke skal længere tilbage end ved budgetvedtagelsen i november, da Vejen Byråd godkendte et budget med nedskæringer på ældreområdet. Hvordan kunne det så være rimeligt at bevilge penge til noget, der ikke ligefrem er velfærd? Holdningen fra vedkommende læser er taget til efterretning, og den pågældende blev også opfordret til et debatindlæg. Men der blev takket nej. Det var alene holdningen, der skulle afleveres. Der kan sagtens være dem, som ser en sådan bevilling i et kritisk lys, når politikerne i forbindelse med budgettet vedtager nedskæringer på eksempelvis ældreområdet. Ikke desto mindre så er holdningen herfra entydig; Det er altså at blande æbler og pærer. Det ville være alt for let – og også forkert – at sige nej til et kulturelt fyrtårn, som Vejen Garden vitterlig er, fordi der nu engang er foretaget nedskæringer på andre områder. Gardens præstationer i ind- og udland er indiskutable – og har været det i en endog ganske lang årrække. Vejen Gardens talentfulde unge og erfarne kræfter har adskillige gange været på podiet rundt omkring, og alene de mange danske mesterskaber, som er hentet hjem, vækker begejstring. Der skal for mange såmænd ikke mere til, end at garden trækker op ved et arrangement, før stoltheden melder sig. Det er ikke kun herhjemme, at Vejen Garden nyder respekt. Det gør garden også i udlandet, og forude venter eksempelvis deltagelse ved Berlin Tattoo senere i år samt EM i Rastede i 2021 og medvirken i Bremen Tattoo ligeledes i 2021. Garden er med til at sætte Vejen på kortet – også internationalt. Det hører ligeledes med, at Vejen Garden langt fra kun er de talentfulde drenge og mænd, som udgør fællesskabet. Bag garden er der et effektivt og travlt bagland, som med en stor frivillig indsats arbejder på at skabe de bedst mulige betingelser og rammer for, at garderne kan udfolde deres talenter. At der skal bruges penge på professionelle instruktører viser blot, at Vejen Garden er kommet op i en liga, hvor det koster at være med. Derfor er der ikke noget at indvende imod, at garden er kommet på den kommunale finanslov. GOD SØNDAG

Annonce