Annonce
Billund

Ældre Sagen udgiver pjece

Organisationen med afdelinger i Billund og Grindsted slår et slag for bisidderordningen med ny pjece.

Billund: Ældre Sagen i Billund Kommune, der har lokalafdelinger i Billund og i Grindsted, har gennem flere år haft et tilbud om bisiddere for kommunens ældre borgere.

Det kan være svært at holde styr på alle detaljer i en samtale, og det kan være svært at huske aftaler, selvom de har stor betydning for den ældres hverdag.

Ældre Sagen mener, at det er en god idé at få følgeskab af en bisidder, når man skal tale med offentlige myndigheder, plejehjem, sagsbehandlere, visitatorer, læger og andre, så man får fat i alle informationerne.

Annonce

Uddannede bisiddere

Ældre Sagen i Billund kommune har derfor uddannet bisiddere, og som det seneste skud på stammen også forfattet en lille og overskuelig folder med titlen "Bisidder – Ældre Sagen i Billund Kommune".

Folderen bliver delt rundt på relevante steder i kommunen som eksempelvis lægehuse, biblioteker, borgerservice og andre steder, som bliver mulige. På bagsiden af folderen står bisiddernes kontaktoplysninger.

Ældre Sagens bisiddere er uddannede, de ved derfor blandt andet, at de ikke må blande sig i den enkelte borgers sager, og at de naturligvis har tavshedspligt.

Der kræves ikke medlemskab af Ældre Sagen for at kunne trække på bisidderordningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce