Annonce
Kolding

Ældre snusede til nye fritidsinteresser

Gæsterne ved 60+Frisk-eventen søndag kunne prøve kræfter med et væld af aktiviteter og høre mere om, hvad det kræver at gå til de forskellige ting. Projektleder Lene Lebech håber, at dagen fik nogle af de ældre, der ikke af sig selv opsøger en forening, til at snuse lidt til en række aktiviteter. Foto: Michael Svenningsen
Der var masser af aktivteter at snuse til, da Kolding Kommune og stribevis af foreninger søndag viste deres tilbud frem for nuværende og kommende pensionister.

Kolding: 64-årige Peter Poulsen gik på efterløn, da hans arbejdsplads, Jydske Avistryk, for nylig lukkede.

Det betyder langt mere fritid end tidligere, og derfor var det oplagt for Peter Poulsen at slå til, da Kolding Kommunes 60+ Frisk-indsats søndag inviterede nuværende og kommende seniorer til Bramdrupdam Sports- og Mødecenter for at se og høre nærmere om nogle af alle de aktiviteter, som pensionister kan give sig i kast med.

- Jeg er her for at få inspiration. Jeg har selv tænkt, at jeg ikke bare skal sidde derhjemme og trille tommefingre, men min kone har også sagt til mig, at jeg skal i gang med noget. Hvis ikke ender man nok let bare foran fjernsynet, fortæller Peter Poulsen.

Frivillige fra en lang række foreninger viste deres aktiviteter frem og fortalte mere om dem til de fremmødte, der kunne stifte bekendtskab med 35 forskellige aktiviteter.

Annonce
Jeg tror, det er enormt vigtigt, at man går ud og gør noget, for ellers bliver man syg og trist

Ingrid Knudsen, 86 år

Frisk 86-årig

Peter Poulsen er ret sikker på, at han på søndag fandt nogle aktiviteter, han gerne vil prøve kræfter med. Som tidligere firmabowling-spiller er det oplagt med bowling, og ved bowlingklubbens stand fik han fortalt, at de godt kan regne med, at han møder op i næste uge.

Men også bordtennisklubben BTK73 fangede hans interesse.

- Jeg har godt nok ikke spillet det, siden jeg var 16 år og gik i ungdomsklub. Det var skideskægt, og jeg kan mærke, at det stadig tiltaler mig, siger Peter Poulsen.

Formålet med dagen var ifølge projektleder for 60+Frisk, Lene Lebech, at få nogle af de ældre, som måske ikke lige kommer ud i en forening for at prøve en aktivitet af, til i mere uformelle rammer at kunne snuse til nye sysler.

86-årige Ingrid Knudsen snusede også med, selv om hun allerede har sin hverdag godt fyldt op med både billard, kortspil og krolf foruden den daglige gåtur på mindst tre kilometer. HUn kan nikke ja til, at det er vigtigt at holde sig i gang, selv om dåbsattesten har en del år på bagen.

- Man skal bruge sin hjerne, så den ikke går hen og bliver mere forkalket. Jeg tror, det er enormt vigtigt, at man går ud og gør noget, for ellers bliver man syg og trist, lød det fra den friske 86-årige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce