x
Annonce
Trekantområdet

Ældreaktivisterne Lily og Elin i Gelsted: - Vi er ikke sådan lige at slippe af med

Elin Svendsen (stående) har valgt at passe sin syge mand derhjemme i stedet for at sende ham på plejehjem. De erfaringer og oplevelser fortalte hun om i Gelsted Sognehus torsdag formiddag, da hun og Lilly Jørgensen havde indkaldt til snak om kommunens ældrepleje. Foto: Sofie Secher Karlsen

Gelsted: Der er lang vej igen, før Middelfart Kommunes ældrepleje hører til blandt landets bedste. Det er Elin Svensen og Lilly Jørgensen enige om, og hver dag kæmper de en kamp for at få politikere, embedsfolk og andre til at lytte til deres opråb om mindre bureaukrati, kortere ventetider på hjælpemidler og bedre moral på ældreområdet.

Torsdag formiddag var dele af det modne publikum samlet i sognehuset ved Gelsted Kirke til debat om de ting, de to forkæmpere gerne ser, kommunen kigger på på vejen mod bedre forhold i ældreplejen.

- Vi gør, hvad vi kan. Vi er kun mennesker, men vi er ikke sådan lige at slippe af med, slog Lilly Jørgensen fast, inden Elin Svensen tog over og berettede om egne erfaringer med kommune og region i forbindelse med sin mands sygdom.

Elin Svensen fortalte samme sted for et år siden åbent om livet med en syg mand med en hjerneskade, og hun kunne torsdag fortælle, at hun siden havde besluttet at blive ved passe ham hjemme i stedet for at sende ham på plejehjem. De erfaringer og oplevelser delte hun bevæget ud af torsdag.

Og blandt de fremmødte var stemningen klar - kommunen bør skele mere til, hvordan Friplejehjemmet Lillebælt gør tingene, ligesom plejehjemslederne på kommunens egne plejehjem bør være mere synlige.

Lilly Jørgensen og Elin Svendsen har i årevis kæmpet for en bedre ældrepleje i Middelfart Kommune. Torsdag formiddag holdt de oplæg i Gelsted Sognehus. Foto: Sofie Secher Karlsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce