Annonce
Billund

Ældreminister er på vej med nye regler

Ældreminister Thyra Frank (LA) under et besøg på Sydtoften i Grindsted. Foto: Chresten Bergh

Ældreminister Thyra Frank (LA) er ved at revidere reglerne for magtanvendelse. På den måde kommer ministeren Billund Kommune i møde i et ønske om at få lempet stramme regler.

Billund kommune: Ældreminister Thyra Frank (LA) er med på at se på nogle af de regler, der gør det svært for plejepersonalet på plejehjemmene at holde styr på, hvor demensramte borgere er, når de vælger at gå fra plejehjemmet.

Hun vil blandt andet se på reglerne for magtanvendelse.

- Det er vigtigt, at velfærdsteknologiske løsninger kan understøtte plejen og omsorgen over for borgere med demens. Derfor er vi også lige nu i gang med at opdatere magtanvendelsesreglerne. For der findes mange flere teknologiske løsninger i dag, som lovgivningen ikke tager højde for, fx sensorgulve og trædemåtter, som kan være med til at give borgeren en tryghed og sikkerhed for, at hjælpen er der, når de har behov for det, skriver Thyra Frank i en mail til JV.

Borgmester Ib Kristensen (V) og Robert Terkelsen (V), formand for voksenudvalget, har i et brev til ældreministeren bedt om en lempelse af loven, så det er mindre omstændeligt at træffe beslutning om, at en demensramt borger skal bære gps. Den henvendelse er skrevet på baggrund af den tragiske sag i begyndelsen af juni, hvor en 74-årig beboer gik fra plejecenter Engbo og senere blev fundet død.

Annonce

Det er meget ulykkeligt, når et menneske med demens forsvinder og dør, inden vedkommende bliver fundet. Det skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at undgå.

Thyra Frank, ældreminister

Ulykkelig sag

Den lempelse er ældreministeren med henvisning til borgernes retssikkerhed dog ikke helt med på:

- Reglerne er allerede sådan, at så længe den demensramte ikke modsætter sig, så kan personalet frit sætte en gps på en borger, som det mener er til fare for sig selv. Siger den demensramte nej, skal byrådet give tilladelse til brug af gps, fordi vi også skal sikre borgerens retssikkerhed, fastslår Thyra Frank.

Hun er dog enig i, at man skal gøre alt for at undgå en gentagelse af episoden fra Stenderup-Krogager.

- Det er meget ulykkeligt, når et menneske med demens forsvinder og dør, inden vedkommende bliver fundet. Det skal vi gøre alt hvad vi kan for at undgå, siger hun.

Billund Kommune overvejer flere andre muligheder, som fx. et samtykke og en underskrift fra borgerne ved det forebyggende besøg ved +75 år.

Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Tage kæmpede mod tyskerne, men blev siden nazist: - Du skal vide, at vi ikke tror, du var en Forbryder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

70-årige Birthe føler sig umyndiggjort: Pludselig kunne hun ikke overføre penge fra egen netbank

Sydjylland For abonnenter

Børn føler sig flove og anderledes: Konfirmationstiden udpensler familiers manglende ressourcer

Annonce