Annonce
Tønder

Ældreområdet skal prioriteres

Annonce

Læserbrev: Kære politikere i Tønder Kommune!

I kølvandet på TV2`s dokumentar, plejehjemmene bag facaden, havde Agerskov Friplejehjem Møllevangen inviteret til dialogmøde den 24. august med os pårørende (af corona-hensyn afviklet ude i byen).

Vi oplevede invitationen som tegn på, at Friplejehjemmet ønsker en åben dialog med os om eventuel utryghed, som udsendelsen kan have forårsaget. Der var god tilslutning til mødet.

Vi er trygge ved den omsorg vores pårørende modtager og ved den kultur, der er på vores plejehjem, og tror det gælder hele Tønder kommune.

Vi oplever dog et personale, der er presset. Det er forståeligt, vores pårørende har behov for megen hjælp, pleje og omsorg i hverdagen - og som TV2`s dokumentar viste, ligger normerings- tildelingen i Tønder Kommune på absolut lavt niveau.

Vi hører, at der er/vil blive mangel på uddannet personale (sosu), det er bekymrende. Derfor er der god grund til at prioritere ældreområdet højere, så dygtige unge får lyst til en sosu uddannelse, og de gode vi har kan fastholdes i faget.

Det er derfor vi råber op: I må prioritere ældreområdet noget bedre, med helt andre tildelinger.

Det er på høje tid, hvis vi ikke skal opleve en Tøndersag på ældreområdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde For abonnenter

Barn skulle onanere med børste, og ung kvinde blev voldtaget: Læs uddrag af anklageskrift mod 22-årig fra Varde

Annonce