Annonce
Sydjylland

Ældreordførere uenige: Er for lidt hjemmehjælp kommunernes ansvar?

Ældreordfører Birgitte Vind (S) mener, at ældreområdet har været underfinansieret under den forrige regering. Det vil hun nu arbejde for at ændre. Arkivfoto: Mette Mørk/Scanpix
Ældreordførerne Per Larsen (K) og Birgitte Vind (S) er enige i, at det er problematisk, at antallet af hjemmehjælpstimer til ældre er faldet. Men de er dybt uenige om, hvis ansvar det er.

Ældre: På den ene side står ældreordfører for Det Konservative Folkeparti Per Larsen. På den anden side Socialdemokratiets ældreordfører Birgitte Vind.

De er enige om, at der behov for flere varme hænder og mindre bureaukrati i ældreplejen. En undersøgelse fra JydskeVestkysten viser nemlig, at over en tiårig periode er antallet af hjemmehjælpstimer i de syd- og sønderjyske kommuner faldet, mens antallet af ældre over 80 år er steget markant.

Men der ophører enigheden også mellem de to nyvalgte folketingsmedlemmer. For hvem bærer ansvaret for, at serviceniveauet i ældresektoren generelt er faldet?

Per Larsen er ikke i tvivl.

- Det er et kommunalt ansvar. Groft sagt bestemmer kommunerne selv, hvor mange penge de bruger på det, og hvordan de organiserer sig. Så det handler om, hvordan kommunerne har prioriteret. Der er afsat flere penge af den tidligere regering, siger Per Larsen og henviser til, at der blandt har været afsat 47 millioner kroner til gavn for demente, 400 millioner kroner over fire år til opsporing af ensomme ældre, og at kommunerne desuden fik tilført 1,7 milliarder kroner ekstra til et løft af serviceniveauet i 2019.

Til det svarer Birgitte Vind:

- Det er jeg dybt uenig i. Det har været kørt en underfinansiering, og jeg er desværre ikke overrasket over tallene. Grunden til, at vi ser de her tal, er underfinansiering fra den tidligere regering. Selvfølgelig er der ingen kommuner, der nedsætter serviceniveauet, fordi de gerne vil.

Annonce
Per Larsen, ældreordfører hos Det Konservative Folkeparti, mener, at den tidligere regering har afsat de nødvendige midler til ældresektoren. Pressefoto

Der kan frigøres mere

Ifølge Per Larsen bør kommunerne lære mere af hinanden. Det, mener han, vil frigøre flere ressourcer i mange kommuner.

- Jeg er sikker på, at der er forskel på, hvor meget man får for pengene fra kommune til kommune. Overordnet set skal man lære af de bedste. Kommunerne skal lære af hinanden. Der er noget mere at spare.

Men Per Larsen, når VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er ude at sige, at hver anden svage ældre står uden praktisk hjælp - overhovedet - blev der så afsat penge nok til området af den tidligere regering?

- Det er jo altid interessant at kigge på. Det indgår i et samlet hele i kommunernes budgetter. Og vi hylder det kommunale selvstyre, og hvis man låser kommuner fast på krone til person i ældreplejen, så mister kommunen selvbestemmelse. Der skal man fra statslig side ikke være for rigid.

S vil afsætte penge

Men det er altså den tidligere regerings ansvar, fastholder Birgitte Vind. Dermed fastslår hun også, at det som ny regeringsmagt nu er Socialdemokratiets ansvar at prioritere ældreplejen.

- Det er noget, vi som regering vil gøre noget ved. Vi skal afsætte pengene, og så skal kommunerne prioritere området, men det er jeg sikker på, de også ønsker, siger hun. Samtidig erkender hun dog, at det bliver svært.

- Det er en kæmpe udfordring, særligt på grund af demografiudviklingen, hvor der kommer flere ældre. Men hvis vi ikke gør noget, så bliver det værre. Der er et vist råderum i dansk økonomi, men de penge kan vi jo ikke blive ved med at bruge. Så vi skal have fundet en løsning, der fungerer på sigt, siger hun.

Slut med minuttyranni

Fra konservativ side er man klar på i fællesskab at se på løsninger, der kan styrke ældreplejen.

- Fra vores side er vi villige til at kigge på afbureaukratisering og mindre registrering, så der kan frigives flere ressourcer til mere ansigt til ansigt-tid. Vi anerkender, at der er et behov for det, siger Per Larsen.

Det vil Socialdemokratiet gerne være med til, lyder det fra Birgitte Vind.

- Vi skal have kigget på hele måden, hvorpå vi har drevet det - minuttyranni og regler. De ansatte skal blive lidt mere fri. Det gælder både den enkelte i hjemmeplejen, men også ledelsen. Kontrol er godt, men tillid er bedre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce