x
Annonce
Tønder

Ældrerådet: Vi vil have ordentlige kartofler

Tønder Kommunes seniorborgere, der spiser mad på plehjemmene eller får den serveret derhjemme vil have bedre kartofler. Dem, de i dag får serveret, er ofte udkogte og uden smag, mener Ældrerådets formand, Inger Lis Andresen. Arkivfoto: Mette Mørk
Ældrerådet i Tønder Kommune er ikke tilfreds med de kartofler, byens ældre bliver præsenteret for i maden på plejehjemmene og fra fælleskøkkenet. Vi vil have bedre kartofler, lyder det fra Ældreråds-formanden.

TØNDER: Ældrerådet i Tønder Kommune er ikke tilfreds med de kartofler, kommunens seniorborgere bliver præsenteret for i den mad, de får serveret på plejehjem og som mad leveret af Tønder Fælleskøkken. Kvaliteten af kartoflerne er simpelthen for ringe.

- Når folk laver nytårsforsæt er der ofte mange forblommede og store ord, der aldrig bliver til noget. Men vi i Ældrerådet har sat os det nytårsforsæt, at vi vil have ordentlige kartofler, lyder det fra formanden for Ældrerådet i Tønder Kommune, Inger Lis Andresen, som tilføjer, at maden generelt er god.

Ældrerådsformaden fortæller, at de kartofler kommunens seniorborgere i dag får serveret i maden på plejehjem og som udbragt mad fra fælleskøkkenet og private leverandører lader meget tilbage at ønske.

- Vi kan sende raketter til Månen. Men de forkogte kartofler i vakuum, vi får, er bløde og udkogte og uden smag, siger Inger Lis Andresen.

Annonce

Kartoffel

Kartoffelplaneten er en 25-100 cm høj urt, hvor de overjordiske dele af planten af giftig.

Kartoflen blev bragt til Danmark med huguenotterne og de såkaldte kartoffeltyskere i 1700-tallet.

Kartoflens historie menes i Sydamerika at gå tilbage til 4000 f.kr.

Få mad-klager

Netop de bløde og udvandede kartofler er på dagsordnen, når Ældrerådet i Tønder Kommunes mødes tirsdag. Rådet vil se på, hvad man kan gøre for at højne kartoffelstandarden - og hvad øvelsen i det hele taget vil koste.

- Alt er i spil. Men vi har det største fokus på den måde, kartoflerne tilberedes på, siger ældrerådsformanden.

Områdeleder for Tønder Kommunes plejecentre og fælleskøkken, John Zachariassen, fortæller, at han ikke har modtaget klager over kommunens mad.

- Jeg har været leder siden 2013, og jeg har måske modtaget en enkelt eller to klager over maden generelt, siger John Zachariassen og peger på, at der ikke umiddelbart er flere eller færre klager fra de fire leve-bo plejecentre, hvor beboerne er med til at lave maden fra bunden: Richtsens i Tønder, Digegården i Højer, Friplejehjemmet Møllevangen i Bedsted og Solgården i Bedsted - end der er fra de øvrige plejecentre eller hjemmeboende, der får leveret maden.

Kartoffel på rugbrød

Bent Frigaard Rasmussen er formand for Danmarks kartoffelmuseum i Otterup på Fyn. Han hverken kan eller vil sætte ord på, hvad for en størrelse en bedre kartoffel egentlig er.

- Det er et godt spørgsmål. Jeg er aldrig stødt på nogen, der kan give en definition af, hvad en god kartoffel er, siger kartoffelformanden og fortsætter:

- Det skal være en kartoffel, der er god at lægge på en rugbrødsmad. Buddet på en god kartoffel er en individuel vurdering, og der er lige så mange bud på, hvad en god kartoffel er, som der er mennesker.

Ifølge Bent Frigaard Rasmussen er der et utal af variationer af kartofler verden over og lige så mange tilberedningsmåder, så det er så godt som umuligt at komme med et facit.

- Kartofler findes i et ufatteligt stort antal. Der er sorter over hele verden - der findes i tusindvis af sorter, siger Bent Frigaard Rasmussen.

Der findes et utal af kartoffelsorter verden over. Kartoflen stammer fra Sydamerika, og blev fragtet til Europa af de spanske conquistadorer i 1537. Siden har kartoflen gået sin sejrsgang verden over, hvor den spises kogt, stegt, bagt og friteret. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Forældre fra Esbjerg tør ikke at sende børnene afsted: - Mine børn skal ikke være forsøgskaniner

Leder For abonnenter

Statsministeren er på farlig kurs

Formentlig synes de fleste, at Mette Frederiksen og hendes regering har ydet en imponerende indsats under coronakrisen. Men nu kan statsministeren være på vej ad en farlig sti, der godt kan få den hidtidige enighed til at slå revner. Det har vi bestemt ikke behov for lige nu. Muligvis gjorde Mette Frederiksen ret i stort set at trække genåbningen af Danmark tilbage på det seneste pressemøde mandag. Problemet er blot, at vi stort set ikke kender baggrunden for beslutningen. Det samme gælder alle på Christiansborg uden for regeringens snævre kreds. Oppositionen har efter eget udsagn ikke været inddraget i de seneste afgørelser, men er blot på forhånd blevet orienteret om regeringens beslutning. Det samme gælder åbenbart også for regeringens egne støttepartier. Flere repræsentanter for oppositionen bebrejder Mette Frederiksen for denne fremgangsmåde. Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulsen Dahl kalder ligefrem Mette Frederiksen for egenrådig. Desværre er den kritik berettiget. De politiske kolleger og alle vi danskere har ganske mange gange set sundhedsminister Magnus Heunicke præsentere sine plancher med de efterhånden berømte røde og grønne kurver. Men det er så i vidt omfang også de eneste modeller, der er blevet lagt frem. Regeringen har givetvis også i forbindelse med de seneste tiltag konsulteret sundhedsfaglige eksperter, inden planerne er blevet lagt. Men hvad har fagfolkene sagt, hvad bliver konsekvenserne, og hvilke alternativer findes der? De spørgsmål har vi aldrig fået besvaret. Forståeligt nok er frustrationen i Folketinget betydelig. Det kan meget vel slå over i modvilje, hvilket ville være en både politisk og samfundsmæssigt meget alvorlig situation. Den nuværende krise er for stor til politisk strid, og tydelige tegn på manglende fodslag i parlamentet vil skabe usikkerhed, ja måske ligefrem frygt blandt borgerne. Men rette vil de nemlig på grund af manglende information kunne spørge sig selv, om regeringens kurs er den rette.

Tønder

Flere usikkerheder efter aflysning af Tønder Festival: Hvad skal der ske med de billetter, som er solgt?

Annonce