Annonce
Vejen

Ældrerådet vil holde borgermøder

Egon Nissen, formand for Ældrerådet i Vejen Kommune, oplyser, at rådet først i det nye år vil invitere til borgermøder for at informere borgerne om rådets arbejde. Arkivfoto

Vejen Kommunes Ældreråd vil efter årsskiftet invitere til to borgermøder for at fortælle om rådets arbejde. Møderne vil formentlig blive afviklet på lokale aktivitetscentre.

VEJEN KOMMUNE: Ældrerådet i Vejen Kommune vil gerne informere om rådets arbejde og har derfor taget initiativ til at afvikle borgermøder.

Det oplyser rådets formand, Egon Nissen, som siger:

- Møderne forventes afholdt i januar-februar 2019 - to gange på for eksempel vores aktivitetscentre. Ældrerådet vil gerne på borgermøderne fortælle om vores arbejde, og vi har fået lovning på, at en fagperson fra kommunens ældreafdeling vil komme med et aktuelt oplæg om de ældres vilkår i Vejen Kommune.

Annonce

Ældrerådet vil gerne på borgermøderne fortælle om vores arbejde, og vi har fået lovning på, at en fagperson fra kommunens ældreafdeling vil komme med et aktuelt oplæg om de ældres vilkår i Vejen Kommune.

Egon Nissen, formand for Ældrerådet i Vejen Kommune

Fik status på renovering

Ældrerådet har for nylig holdt et møde på plejecenter Lundtoft i Brørup, der er under renovering.

Ældrerådet blev vist rundt af områdeleder Bo Smith, som svarede beredvilligt på de mange spørgsmål fra rådets medlemmer og fortalte om det igangværende renoverings- og tilbygningsprojekt samt om dagligdagen på plejecentret.

Ældrerådet blev også vist rundt på afsnittet "Anemonen", der er for demente og har 12 boliger.

- Med nye teknologier er det lykkedes i demensafsnittet at sænke sygefraværet og skabe et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne samt mere tryghed for beboerne. Ældrerådet kunne ved selvsyn konstatere den ro og behagelige atmosfære, der var til stede i demensafsnittet, fortæller rådets formand, Egon Nissen.

Efterlyser hurtigere rapport-gennemsyn

Fra det afviklede møde er meldingen fra Ældrerådet desuden, at man er meget tilfreds med, at Vejen Kommune har tilsluttet sig tilsynsenheden "Socialt tilsyn syd". I den forbindelse har rådet diskuteret tilsynsrapporterne for plejecentre og hjemmeplejen, og formanden udtaler:

- Vi har i Ældrerådet et stort ønske om at se disse tilsynsrapporter, efterhånden som de tilsendes kommunen fra tilsynsenheden.

Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Spareforslag for 20 millioner kroner: Længere pauser, mindre undervisning og dyrere SFO

Annonce