Annonce
KIF Kolding

Ærgerlig KIF'er: 35 mål er for mange

Martin Mauer Larsen og KIF Kolding havde problemer i begge ender af banen, da holdet tabte i Skanderborg. Foto: Ole Nielsen.
KIF Koldings Martin Mauer Larsen ærgrede sig over udfordringer i angrebsspillet og alt for mange indkasserede mål i nederlaget på 29-35 mod Skanderborg.
Annonce

REAKTIONER: Efter nederlaget på 29-35 i Skanderborg kunne KIF Koldings Martin Mauer Larsen trods alt glæde sig over, at hans otte måneder gamle søn var i hallen for at grine lidt med sin far efter kampen.

Ellers havde der ikke været meget at smile af. KIF faldt igen ned på et niveau, hvor for alt for mange tekniske fejl og for hullet forsvar gjorde det umuligt at komme i nærheden af point.

- Vi havde håbet på at kunne stå noget bedre i forsvaret. 35 mål. Så vinder du ikke mange håndboldkampe i ligaen, konstaterede Martin Mauer Larsen efter nederlaget på sin tidligere hjemmebane.

- Vi har også vores udfordringer angrebsmæssigt i de første 30-35-40 minutter, men får løsnet det op. Men vi formår jo ikke rigtigt at komme helt tæt på, erkendte bagspilleren, der startede kampen på venstre back på bekostning af Mattias Thynell, men først efter pausen leverede en god indsats.

- Vi stiller os i en dårlig position ved at lave alle de tekniske fejl. Det gør, at vi skal stå meget godt i forsvaret, og resultatet vidner jo ikke om, at vi har stået super godt i dag, sagde han.

Annonce

Revanchetid mod SønderjyskE

Martin Mauer Larsen glædede sig over, at KIF allerede på fredag kan samle flere point end de otte, holdet har på tredjesidstepladsen.

- Nu har vi heldigvis en kamp på fredag mod SønderjyskE, og den skal vi hjem og arbejde stenhårdt på og forberede os til, og så skal vi bare hjem og tage to point, sagde KIF'eren, der er klar over, at SønderjyskE er et godt bud på en vinder fredag.

- Hvis du ser på odds og det ene og det andet, så er SønderjyskE klar favorit, men jeg synes jo, at vi spiller rigtig fin håndbold til tider. Problemet er bare, at vi har nogle huller lige nu, der er for store, og vi kommer til at halte efter og gøre det for svært for os selv, lød det.

KIF trænger til, at det er dem, der lukrerer på en føring istedet for at skulle jagte modstanderen.

- Det kommer på fredag, fastslog Martin Mauer Larsen optimistisk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Ingen kære mor: Skoleleder sender eleverne hjem, hvis de overtræder coronaregler

Annonce