Annonce
Sønderborg

Ærgerligt færre vil læse i Sønderjylland

Emil Wismann Kirkebæk-Jensen, Radikale Venstre Sønderborg. Foto: Mathias Gehler Bach Andersen
Annonce

Læserbrev: Det kunne i onsdags læses i JydskeVestkysten, at vi i Syd- og Sønderjylland desværre har svært ved at tiltrække studerende til vores område.

Drømmen om at bo i København, Århus eller Odense tiltrækker de unge, og således er der sket et fald på 2,6 procent, hvor 120 færre har valgt Syd- Og Sønderjylland som deres førsteprioritet.

Det er ærgerligt når Sønderborg rent faktisk er en by med mange muligheder for de studerende. Vi er desværre bare ikke gode nok til at fortælle det.

Hvor mange ved, at vi har en by, hvor det faktisk er muligt at få et udmærket kollegieværelse, hvor den samlede husleje ligger på 2.500 kr. om måneden?

Hvor mange ved, at vi har et byliv med barer og diskoteker for enhver smag, hvor man kan have en tryg og god bytur fredag aften, uanset om man er til pop eller rock og uden at ruinere pengepungen?

Der er faktisk rigtigt mange ting, som er positive og gør Sønderborg til en god by for de studerende at vælge, og jeg savner at se en stærkere indsats fra kommunens side.

UC Syd (Esbjerg, Aabenraa, Haderslev og Kolding) har allerede har en målrettet indsats gennem de sociale medier for at tiltrække studerende til at sætte deres kryds ved det Sønderjyske, når valget skal tages, men hvad gør vi i Sønderborg?

Det er tid til at vise Danmark at Sønderborg er andet en et lokum og en stald.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Annonce