Annonce
Erhverv

Ærlig kommunikation sikrer landstræner pris som årets leder

Kasper Hjulmand har som landstræner ført fodboldherrerne til et stærkt 2021 med mange sejre. Nu vinder han prisen "Årets Leder", der uddeles af organisationen Lederne. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Landstræner for fodboldherrerne Kasper Hjulmand vinder prisen "Årets Leder" fra organisationen Lederne.

Det danske herrelandshold i fodbold har haft et imponerende 2021, og nu er der endnu engang ros til manden, der lægger taktikken.

Resultaterne og evnen til at samle Danmark med ærlig kommunikation sikrer landstræner Kasper Hjulmand prisen "Årets Leder".

Det oplyser organisationen Lederne, som uddeler prisen, i en pressemeddelelse.

Annonce

Landstræneren har ifølge administrerende direktør Bodil Nordestgaard Ismiris, der sidder i juryen, vist sig som et forbillede.

- Han formår at spille på hele ledelsesklaviaturet – fra den store vision, der sætter retningen, til den lille detalje, der kan gøre den store forskel.

- Og på den måde får han det allerbedste ud af alle sine medarbejdere. Og det er noget, som alle ledere kan lære af, siger hun i meddelelsen.

Tidligere har blandt andre Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, og topchefer i Lego og Nordea modtaget prisen.

Det er første gang, at det er en leder fra sportens verden, der vinder prisen, som Lederne har uddelt siden 2002.

Hovedpersonen selv er stolt over prisen. Æren tilfalder også spillerne og staben omkring landsholdet, lyder det fra landstræneren.

- Den begejstring, entusiasme og opbakning, vi har omkring fodbold i øjeblikket, er helt fantastisk. Og jeg er bare den sidste lille brik, som er med til at forløse det, siger han i pressemeddelelsen.

Kasper Hjulmand vinder prisen foran næsen på blandt andre Gitte Aabo, topchef for GN Hearing, der laver høreapparater.

Også topcheferne fra energiselskabet Danske Commodities og Salling Group, der står bag blandt andet Føtex - Helle Østergaard Kristiansen og Per Bank - var nomineret til prisen, der torsdag er blevet uddelt.

Alle medlemmer af Lederne kan indstille kandidater til prisen. Hvem der får den, besluttes af en jury, som også kan indstille personer.

Juryen består af syv personer - blandt andre Bjarne Corydon, topchef for Dagbladet Børsen, og Thomas Senderovitz, der tidligere var direktør i Lægemiddelstyrelsen. Nu er han ansat i Novo Nordisk.

Prisen skal hylde den stærke ledelsespræstation. Det kan blandt andet være en rollemodel, økonomiske resultater eller et fokus på bæredygtig ledelse.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Ny webshop satser på nyt og brugt: Per reparerer også cykler

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Så er arbejdet skudt i gang: Politikere sender tommel op til Europas største brintfabrik og 300 nye job i Esbjerg

Varde For abonnenter

Claus er skuffet efter frifindelse for uagtsomt manddrab: - Det er ham, der er kørt ind i min mor og far

Esbjerg

Det Faglige Hus runder 175.000 medlemmer to år før tid: Er nu storebror på gul stue

Erhverv

Markrobot høster hyldest igen: Virksomheden bag skal vækste 100 procent om året

Regeringen beder ikke andre om at forsøge at genskabe sms'er

Aabenraa For abonnenter

Fire øjne ser bedre i to udvalg end i ét udvalg: En af valgnattens store sejrherrer forsvarer opdeling af udvalg

Erhverv

Jeanne glæder sig til at hente sit nyeste køb hjem fra grænsen: En lyserød truckerdrøm er gået i opfyldelse

Sønderborg

Arrangører afliver byfest: Derfor kører karrusellen ikke længere

Boligsalget slår sidste år flere uger inden årsskiftet

Sønderborg

Brand i lejlighed i Nørager: Person indlagt med mulig røgforgiftning

Kolding For abonnenter

Martin har haft op mod 120 rejsedage om året: - Min kuffert er mit værksted og mit kontor

Kolding

Benjamin udvider sit surdejsbageri: Får fem gange så meget plads at boltre sig på

Annonce