Annonce
Sønderjyske Fodbold

Ærlig Riddersholm: En fuldt fortjent AGF-sejr

SønderjyskE-cheftræner Glen Riddersholm og assistent Niels Lodberg skal have vendt bøtten. SønderjyskE skal til at have nogle point, hvis holdet skal ende i mesterskabsspillet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
SønderjyskE-cheftræneren mente dog, at hans hold viste fin moral. Stefan Gartenmann kaldte det kampafgørende straffespark "tyndt".
Annonce

Det er nu helt rart.

Der var ingen undskyldninger.

Alle kunne se, at AGF var det bedste hold i søndagens superligakamp mod SønderjyskE - og den erkendelse var cheftræner Glen Riddersholm også hurtigt kommet frem til, da han evaluerede 2-0-nederlaget.

- De trykker os, og de vinder helt fortjent. Det er der ingen tvivl om.

Riddersholm følte ellers, at hans hold kom fint i gang i Aarhus, men værterne satte sig hurtigt på kampen.

- I lang tid holder vi kampen åben. Så jeg synes jo egentlig, at vi viser god moral på en dag, hvor tingene ikke sidder lige i skabet. Alt bliver jo afgjort, da de får straffesparket, og Stefan (Gartenmann, red.) ryger ud.

- VAR er hård ved os for tiden. Først i Parken og nu her mod AGF.

Annonce

For dumt

Stefan Gartenmann bebrejdede sig selv, da han gjorde status.

- Jeg skal ikke holde fast i ham. Det er for dumt. Jeg giver dommeren muligheden for at fløjte, mente midterforsvareren.

Gartenmann mente dog, at der i løbet af en kamp er mange af den slags situationer, hvor der bliver hevet lidt i hinanden.

- Jeg synes, den er tynd. Helt ærligt. Det synes jeg virkelig, men det er min fejl.

- Når man vælger at dømme et straffespark i denne situation, kan der dømmes mange straffespark, men den slags kan vi selvfølgelig ikke bruge til noget som helst, erkendte han.

Annonce

I top seks

Det var tredje gang i træk, at SønderjyskE gik fra banen uden point. Alligevel er holdet fortsat i top seks - og det er også tilfældet, når de sidste runder i grundspillet er afviklet. Det føler Stefan Gartenmann sig i hvert fald overbevist om.

- Vi har det fortsat i egne hænder, og jeg tror fuldt og fast på, at det nok skal lykkes for os.

Og SønderjyskE, der nu blot har tre point til OB på syvendepladsen, mangler at spille fem kampe i grundspillet - og programmet set faktisk ret så fornuftigt ud med opgør mod Lyngby hjemme, OB hjemme, AaB ude, AC Horsens hjemme og FC Nordsjælland ude.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Efter fund af britisk mutation: Hel landsby forbereder sig på test

Kolding

Budgetaftale sikrer 46,4 millioner kroner til kæmpe vejanlæg ved Tankedalsvej

Annonce