Annonce
Haderslev

Ærlig snak: Borgmester og direktør vil fortælle om pengemangel

Arkivfoto: JV
Haderslev Byråd inviterer alle borgere og interesserede til informationsmøde om Haderslev Kommunes økonomi og budgetlægningen for de kommende år.

Haderslev Kommune: Alle er velkomne til at komme og høre om de faktiske forhold i kommunens budgetter, når Haderslev Kommune den 23. september indkalder til informationsmøde om kommunens pressede budget.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at kommunens økonomi er presset, og at byrådet står foran en meget vanskelig opgave, når der skal lægges budget for de kommende år. I sådan en situation kan der opstå mange forskellige historier om årsagerne til problemerne, historier, som måske ikke alle kan stå for et faktatjek, siger borgmester H.P. Geil i en pressemeddelelse.

Annonce

I sådan en situation kan der opstå mange forskellige historier om årsagerne til problemerne, historier, som måske ikke alle kan stå for et faktatjek.

- H. P. Geil (V)

Info - ikke debat

Derfor har byrådet bedt kommunaldirektøren og økonomichefen om at fortælle om rammerne for kommunens økonomi og de udfordringer, der gør sig gældende her og nu og på lidt længere sigt.

-Vi har valgt at invitere alle borgere, som har lyst, med til dette informationsmøde, for på den måde at få et fælles grundlag for den vanskelige proces med at få enderne til at mødes, som venter byrådet, siger H.P. Geil.

Han understreger, at der er tale om et informationsmøde og ikke en debataften med politikere, og at embedsmændene naturligvis, hverken kan eller skal svare på politiske spørgsmål. På mødet vil kommunaldirektør Willy Feddersen og økonomichef Morten Outtrup orientere om kommunens økonomi og de forskellige udfordringer, der betyder, at Haderslev Byråd skal finde besparelser i de kommende års budgetter. Mødet finder sted i Kulturhus Harmoniens store sal, Gåskærgade 19 i Haderslev 23. september fra klokken 19-21.

Ældre og børn

En af årsagerne til de økonomiske udfordringer er fælles for flere provinskommuner og drejer sig om det, der er blevet kaldt det "demografiske træk". Det handler groft sagt om, at der er flere plejekrævende ældre, men også flere små børn, der skal passes i offentlige institutioner, men omvendt færre i den arbejdsdygtige alder, der betaler skat til kommunen.

Ifølge tal fra Kommunernes Landsforening udgør de kommunale udgifter til ældreomsorg 8,4 procent af det samlede offentlige forbrug. Frem mod 2040 skal andelen forøges til 11 procent, hvis det offentlige forbrug skal følge befolkningsudviklingen.

Aftale med regering ikke nok

Regeringens nyligt afsluttede økonomiaftale med KL dækker ikke alle de økonomiske udfordringer, som kommunen står med. Groft sagt betyder aftalen, ifølge H. P. Geil, at Haderslev Kommune får 19 millioner kroner ekstra.

- De penge kan tage den værste brod, men vi kommer ikke udenom besparelser. Det vil være utopi, at tro på, at det dækker hullet, sagde borgmester H. P. Geil til Jv efter aftalens indgåelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Efter lokalplanbommert: Varde Bolig Administration lægger Ingeniørgruppen på køl

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce