Annonce
Sønderborg

Ødelagt to gange i blæsevejr: Strandpromenaden kan sikres for en kvart million

Sådan så dele af Sønderborg strandpromenade ud i begyndelsen af februar, da blæst for anden gang siden 2017 blev ødelagt af blæsevejr. Arkivfoto: Katrine Lund Walsted
Teknik- og miljøudvalget skal næste uge tage stilling til, om den fire år gamle strandpromenade skal forbedres for knap 270.000 kroner.

Sønderborg: Sønderborgs 26 millioner kroner dyre strandpromenade blev i begyndelsen af februar endnu engang ødelagt i hårdt blæsevejr.

På strækningen fra Sønderborg Lysbådehavn til Vikingeklubben blev klinkerne slået løse på et område på mellem 150-175 kvadratmeter.

Cowi var teknisk rådgiver i forbindelse med renovering af Strandpromenaden i 2017. Et kraftigt blæsevejr i 2018 ødelagde store dele af klinkebelægningen. Efterfølgende indgik Sønderborg Kommune og Cowi forlig om at dele udgifterne til reetablering af klinkebelægningen. Forliget gælder til juni 2022.

Annonce

Derfor deler Cowi og Sønderborg Kommune udgifterne til reparation af strandpromenaden. Sønderborg Kommunes udgift er 33.500 kroner. Det skal politikerne i teknik- og miljøudvalget godkende på næste uges møde.

Forsegling skal sikre

Desuden skal udvalget tage stilling til, om strandpromenaden skal sikres bedre mod fremtidigt blæsevejr og højvande.

Det vil koste knap 270.000 kroner.

- Jeg har ikke lagt fast, hvad jeg mener om oplægget. Men vi skal tage en beslutning, for vi skal gøre noget for at sikre strandpromenaden. Vi lytter også til, hvad de gør andre steder. Det skal laves ordentligt, så vi kan undgå store skader i fremtiden, siger Aase Nyegaard (Fælleslisten), der er formand for teknik- og miljøudvalget.

Oplægget er, at der skal laves en forsegling af klinkebelægningen, som skal forebygge skader. Ifølge sagsfremstillingen stabiliserer en forsegling belægningen ved at sive ind i fugesandet og binde sandpartikler og belægningens sideflader sammen.

Forseglingen kræver minimum tre millimeter brede fuger, og hele den nuværende belægning på 160 meter svarende til 800 kvadratmeter skal derfor lægges om, da den nuværende belægning ligger for tæt.

Den nye strandpromenade er i alt næsten 1,4 kilometer lang, og den blev indviet i 2017. Den er lavet i sorte klinker, der er saltvandsresistente og importeret fra Tyskland.

Første skade

Første gang strandpromenaden blev ødelagt var i marts 2018, hvor et blæsevejr hen over en uge ødelagde store dele af strandpromenaden. På næsten hele stykket fra vikingeklubben til lystbådehavnen blev klinkerne slået løse fra muren og skyllet op på det grønne område.

Selvom der ikke formelt blev placeret et ansvar, så påtog Sønderborg Kommunes rådgivningsfirma Cowi sig ansvaret for at betale reparationerne. Cowi har tidligere oplyst, at renoveringen kostede omkring 100.000 kroner. Arbejdet var færdigt i efteråret 2018, og der blev lagt en kraftigere fugemasse for at sikre materialerne mod vejret.

Annonce
Sønderborg For abonnenter

Sidste kapitel i Ejgils liv kunne ikke være skrevet bedre: Kørte næsten sig selv i graven

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Taxaselskab får skarp kritik: Beskyldt for med vilje at glemme kunder ved grænsen

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

EfB

Kommentar: Spillerne tabte - træneren vandt

Kolding

Nedlukningen af nattelivet har betydet markant færre voldsepisoder i Kolding

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Indland

Sønderborg indfører badeforbud efter fabriksbrand

Sønderborg

Storbrand fører til fiskedød i sø: Fjord er stadig i forureningsfare

Sport

Mens du sov: Misser dansk OL-medalje med 15 hundrededele

Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Esbjerg For abonnenter

Hvorfor skal det tage så lang tid? En læser undrer sig over svar om Ribes nye bydel

Kolding

Næsten en tredjedel af beboerne i to områder i Kolding har ikke bestilt tid til vaccination

Annonce