Annonce
Sydjylland

Øget trussel fra Rusland: Skrydstrup kan blive Nato's front mod Rusland

Selvom planerne muligvis aldrig kommer i brug, så anbefaler en ny rapport de danske politikere at planlægge, at Fighter Wing Skrydstrup kan blive operationsbase for internationale kampfly under en eventuel krise med Rusland. Her ses et F-35-fly fra Danish Air Show i 2014, som fandt sted på Flyvestation Karup. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix

En ny rapport anbefaler, at Danmark skal forberede sig på, at Skrydstrup kan blive base for ikke bare danske F-35-fly men også internationale kampfly. Det vil betyde flere flyvninger og mere støj på basen.

Kampfly: Det er ikke blot de danske F-35-fly, som kan komme til at støje på Fighter Wing Skrydstrup i fremtiden. Basen kan nemlige også komme til at huse flere internationale kampfly ifølge en ny rapport, som anbefaler de danske politikere at planlægge en eventuel modtagelse af udenlandske fly.

Rapporten, som er udarbejdet af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, peger på, at Skrydstrup ligger centralt placeret som F-35-base, hvis Nato får behov for at være mere til stede og patruljere oftere i det baltiske luftrum.

- Hvis det bliver en realitet, så vil det klart betyde, at der vil være flere flyvninger fra basen. Det kan komme til at minde meget om 80'erne, hvor der i en periode var 58 F-16-fly i Skrydstrup, siger Hans Peter Michaelsen, militæranalytiker og major ved Center for Militærstudier, som har været med til at udarbejde rapporten.

Annonce

Kampfly i Skrydstrup


  • 9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly. Prisen for flyene er i alt 66,1 milliarder kroner.
  • De første fly skulle ankomme til Skrydstrup i 2022, men det blev udsat et år, da man flyttede F-35-anlægget for at mindske terminalstøjen. Projektet blev samtidig 260 millioner kroner dyrere.
  • I år har i alt 21 syd- og sønderjyder klaget til enten Haderslev Kommune eller Forsvaret over støjgener fra F-16-kampfly fra Skrydstrup. I alt er der afleveret 35 klager i år.
  • Flyvestation Skrydstrup hedder officielt Fighter Wing Skrydstrup og er hjemsted for de 30 danske F-16-kampfly. Flyvestationen har omkring 700 ansatte og er derfor også områdets største arbejdsplads.

Ingen ønsker konflikt

Ifølge rapporten ''Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid'' fra maj 2016, så udgør truende udtalelser og øvelsesaktiviteter fra Rusland i sig selv ikke en øget konkret trussel mod Danmark, men derimod en betydelig udenrigs- og sikkerhedspolitisk udfordring for Danmark og Nato's østlige allierede, Estland, Letland og Litauen.

F-35-basen i Skrydstrup kan blive relevant som operationsbase for andre nationers F-35-fly under en krise, fordi den geografisk ligger så tæt på Østersøen, at der ikke vil være behov for at anvende lufttankning.

- Vi mener ud fra vores analyse, at det vil være fornuftigt at planlægge. Ingen ønsker en større konflikt med Rusland, men planerne skal være der, selvom de ikke bliver taget i brug. Det er en del af afskrækkelsen over for Rusland. Derfor er der brug for planer og øvelser, som viser, at Nato har evnen, viljen og planen til at beskytte de baltiske lande, siger Hans Peter Michaelsen.

Ifølge Hans Peter Michaelsen og rapportens anbefalinger, så skal det planlægges, hvor udenlandske F-35-fly konkret skal placeres i Skrydstrup, ligesom det skal forberedes, hvordan de skal opereres.

- Jeg tænker selv på, hvad vi gjorde i 80'erne, da der var årlige amerikanske træninger i Skrydstrup. Det halve af Jylland blev fyldt med kampfly, og der bør kigges på, hvordan vi håndterer det, hvis Nato siger, at de skal være mere til stede, siger han.

De baltiske lande, Estland, Letland og Litauen blev alle medlem af Nato i 2004.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Varde For abonnenter

Frihedsbudskabet lød: I køkkenet sad ungarske soldater - i stuen var en tysk desertør

Annonce