Annonce
Aabenraa

Øjebæ, tilgroet kunst eller legeplads-mysterium: Hvad skal vi undersøge?

Redaktionen har igen modtaget en masse gode spørgsmål. Nu kan du stemme om, hvad du synes, vi skal undersøge. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Nu kan du igen være med til at bestemme, hvilke emner vi skal undersøge og skrive om. Klik og giv din stemme.

Aabenraa: Hvad vil du gerne have, JydskeVestkysten undersøger?

Aabenraa-redaktionens nye projekt, Aaben by, har været i gang i en måneds tid, og læserne har kvitteret med gode spørgsmål. For to uger siden oprettede vi vores første afstemning om, hvad vi skulle undersøge, og her stemte 866 af jer. Det førte til artiklerne om de frustrerede strand-naboer på Sønderstrand.

Nu er det tid til at spørge dig og andre læsere til råds igen. For hvilket af fem emner skal vi nu tage fat i og lave journalistik om?

Afgiv din stemme via formularen herunder - og stil os meget gerne nye spørgsmål i formularen nederst. Afstemningen slutter tirsdag den 16. juli.

Annonce

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce